En regnefejl betød, at Scleroseforeningen i første omgang undervurderede, hvor mange penge, der blev samlet ind på Bornholm. Foto: Scleroseforeningen
I første omgang forlød det, at Bornholm havde givet 83.070,50 kroner til Scleroseforeningens landsindsamling. Men resultatet er endnu bedre.
Faktisk blev der sat lokal rekord, fortæller Karen Kuhre, som havde ansvaret for at lede og koordinere indsamlingen her på Bornholm.
Det endelige resultat af søndagens lokale indsamling blev 94.335,50 kroner.
Karen Kuhre fortæller, at der i første omgang var sket en regnefejl.
– Pengene skal gå til forskning i en sygdom, der rammer flere og flere af os, også her på Bornholm. På landsplan blev der samlet hele syv millioner kroner ind, og jeg er taknemmelig over, at folk på Bornholm har været med til at samle så mange penge ind, siger hun i en pressemeddelelse.
37 frivillige havde meldt sig som indsamlere.