Bornholm er undtaget for vikarstop for jordemødre

NOTITS | 30. DEC 2022 • 09:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
30. DEC 2022 • 09:00

Bornholms Hospital kan fortsat kalde vikarer ind for hospitalets jordemødre, når der er behov for det.

Hospitalet er nemlig undtaget for det stop for brug af vikarer, som Region Hovedstaden har meldt ud for jordemødre på regionens hospitaler. Det oplyser dr.dk.

Både Region Hovedstaden og Region Sjælland har fra 1. januar indført et såkaldt vikarstop for at sikre, at det fremover er jordemødre i faste stillinger på fødeafdelingerne.

I Region Hovedstaden gælder vikarstoppet allerede andre medarbejdergrupper, for eksempel sygeplejersker og sosupersonale. Fødeafdelingerne blev i 2019 undtaget for vikarstoppet.

Regionen har også indført en aftale, der betyder, at jordemødre, der vælger fastansættelse, får 12.000 kroner mere i løn om året, hvis halvdelen af deres arbejde går med fødsler. Regionen har 47 ubesatte jordemoderstillinger.