Kampen på Bornholm var den eneste planlagte kamp i Serie 1 i denne weekend, og med "sejren" indtager Viking Rønne nu tredjepladsen med fire kampe og fire point - to point efter HSG 2 og Furesø Håndbold 3, der er noteret for henholdsvis tre og fire kampe.
For en måned siden vandt Viking Rønnes damer på hjemmebane 27-22 over Furesø Håndbold 3. Søndag var der returopgør i Værløse-hallen, hvor resultatet blev en sejr til Viking Rønne på 30-28.
Viking Rønne indtager dermed førstepladsen i pulje 2 med fem kampe og otte point. Ubesejrede AB og KFUM 2 er begge noteret for fire point, men har kun spillet to kampe. Ingen af konkurrenterne var i kamp i denne weekend.