Mads Petersen har haft et forrygende 2021, hvor han vandt hele 42 løb. De flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen i travsportsverdenen, for i dag blev han hyldet som vinder af prisen som årets amatørkusk til Hestesportens Galla 2022.
Det er andet år i træk og tredje gang i alt, at den bornholmske kusk vinder prisen.
2022 tegner i øvrigt også til at blive et rigtigt godt år for Mads Petersen, som for et par uger siden blev nummer tre til et stort internationalt stævne i Frankrig, hvor de bedste amatørkuske fra 12 forskellige lande deltog.