Efter forrige weekends sejr på 4-2 over Hekla var U14-drengene igen på udebane, da de lørdag besejrede Skjold med 2-0. Bilal Mahmud scorede til 1-0, og i 1. halvlegs sidste minut øgede Valdemar Munch til 2-0 på et straffespark, som også resulterede i et rødt kort til en af Skjold-spillerne.
På lørdag er der lagt op til et vaskeægte topopgør, når HIK 2 kommer på besøg i Rønne. Begge hold har 12 point efter de første fire kampe.
U16-drengene var på hjemmebane for anden kamp i træk, og efter forrige weekends 4-0-sejr over Vanløse blev Hellas i lørdags slået med 2-0. Sanel Cefo gav bornholmerne den perfekte start med et mål allerede efter fire minutters spil, og midtvejs i 2. halvleg gjorde indskiftede Erimways Gbramduin det til slutresultatet 2-0.
U16-drengene har scoret ni point i de første tre kampe. På lørdag spiller bornholmerne på udebane mod toerne fra FA 2000, der har seks point.