KØB ABONNEMENT
NOTITS / SPORT / 27. SEP • 17:00

Stimen brudt for U16-piger

Stimen brudt for U16-piger
Lærke Bøg Jensen stod en fin kamp i det bornholmske mål, selv om hun blev passeret fem gange i kampen mod stærke Lyngby. Privatfoto
Journalist

Elite Bornholms U16-piger led sæsonens første nederlag i topopgøret mod Lyngby

De var advaret på forhånd af de andre hold i rækken: Lyngby er virkelig stærke - både teknisk og fysisk.

Og ganske rigtigt. Da Elite Bornholms U16-piger lørdag spillede topopgør mod Lyngby, blev stimen af bornholmske sejre brudt. Gæsterne var klart stærkere på hele banen og rejste hjem med en sejr på 5-1 (3-0)

Den første Lyngby-scoring faldt allerede efter to minutters spil, og i det 15. minut blev det også 2-0 på et straffespark, selvom Lærke Bøg Jensen, der ellers havde mange fine redninger, har fingrene på bolden.

Så gik det hurtigt, og blot syv minutter senere blev det også 3-0 til Lyngby.

Efter pausen kom Lyngby igen stærkt ud og pressede sig hurtigt frem til et nyt mål efter bare ét minuts spil, og blot tre senere blev det også 5-0.

Derefter slækkede Lyngby lidt på grebet om kampen, og hjemmeholdet fik bedre styr på de tætte markeringer. Med flere gode aktioner af altid løbestærke Maise Tolstrup og Smila Falk Holm lykkedes det også at skabe nogle farlige situationer i den anden ende af banen. Da Martha Holm kom ind på kanten pressede Elite Bornholm over hele linjen i angrebet og fik endnu flere stik ind.

Da Lyngby fik kampens andet gule kort, fik Elite Bornholm lidt mere rum, og i det 62. minut kom den bornholmsk reducering. Et flot udført hjørnespark af Smila Falk Holm fandt vej til Maise Tolstrup, som velplaceret valgte at flugte bolden i nettet, inden den overhovedet havde ramt jorden: 1-5 og lidt oprejsning til de bornholmske piger.

– Det blev en kamp, hvor der blev gået til den. Alle pigerne spillede sig ud og fik vigtig læring med sig hjem i bagagen. Vi møder i dag et væsentligt stærkere hold, end vi plejer, men kom bedre og bedre med, specielt som 2. halvleg skred frem, lød det efter kampen fra træner Andreas Pihl.

Elite Bornholm spiller næste gang ude mod Holte og slutter sæsonen af hjemme i Rønne 24. oktober mod Amager. Det ligner en kamp om andenpladsen, som lander på bornholmske hænder med bare ét point.



d





FÅ ABONNEMENT