Ping pong-mestre blev kåret

Ping pong-mestre blev kåret
18 spillere deltog i BM i bordtennis med sandpapirsbat. Privatfoto
NOTITS | SPORT | 25. DEC • 13:17
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | SPORT | 25. DEC • 13:17

Der var 18 spillere med, da der blev afviklet bornholmsmesterskaber i bordtennis med sandpapirsbat.

Spillet kaldes også ping pong og er kendt som klassisk bordtennis, da man ligesom i gamle dage spiller med et bat med sandpapirsbelægning i stedet for gummi. Det gør, at det er nærmest umuligt at skrue bolden, og derfor bliver duellerne typisk meget længere.

Det er dog kun én gang om året, at de bornholmske spillere finder de mere enkle bat frem og spiller om BM-titlerne.

Olaf Hansen fra Hasle IF vandt A-rækken foran Michael Evander, Knudsker IF. Sofie Marker, Knudsker IF, vandt B-rækken foran Michael Rønne-Hansen, Nexø.

Det oplyser Finn Jørgensen fra Knudsker Bordtennis.

FÅ ABONNEMENT