Padelsejr til herrerne

Padelsejr til herrerne
Sten Møller var med på bornholmernes hold. Arkivfoto
NOTITS | 27. OKT 2024 • 18:45
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
27. OKT 2024 • 18:45

Bornholms Padel Klub har fået en flot start på vinterturneringen. Herrerne vandt søndag 5-1 over MP Studio Brødeskov IF 1 i 3. division. Det er sejr nummer to ud af to mulige.

– Det var nogle unge gutter, vi mødte i dag. Deres ældste var 32, fortæller Klaus Werner, som havde Simon Engel, Nicolai Olsen, Sten Møller, Per Koefoed og Tommy Jensen med som holdkammerater.

Den eneste kamp som bornholmerne tabte var en doublekamp med Simon Engel og Nicolai Olsen. Makkerparret tabte knebent i matchtiebreak i tredje sæt efter at have vundet første sæt og tabt tiebreaken i andet sæt.

Bornholms Padel Klubs herrehold skal i aktion igen i næste uge på udebane. Kampen spilles på Refshaleøen i København.

Dameholdet i 1. division har ikke været i kamp i denne weekend.



FÅ ABONNEMENT