Den tidligere Giro d’Italia-vinder Richard Carapaz, skifter nemlig til holdet, og Magnus Cort ser frem til at få ham som kollega.
– Jeg glæder mig til at få en så dygtig rytter ind på holdet. Det bliver endnu sjovere, hvis man har en med til et løb, som man tror, der kan vinde. Jeg har to gange før haft en kaptajn på podiet i en grand tour, så det er ikke fordi, jeg ikke kender til det, siger Magnus Cort til Ekstra Bladet.
Carapaz er 29 år gammel og fra Equador, og i 2022 har han fem gange kørt sig på podiet, blandt andet med tre sejre i Vuelta a España, hvor han også vandt løbets bjergkonkurrence.
Med en ny stærk kollega på holdet ser 2023 altså for Magnus Cort ud til igen at blive et spændende cykelår.