KØB ABONNEMENT
NOTITS / SPORT / 17. MAR • 13:00

Løftede pokalen i fællesskab

Løftede pokalen i fællesskab
Nogle af medaljetagerne. Foto: Allan Madsen

I weekenden 28. februar og 1. marts afholdt DBU Bornholm afslutningen på futsalturneringen i Nexø, også kaldet futsal Final4, hvor de fire bedste hold fra hver række gik videre til de afgørende finalerunder.

Turneringen var opdelt i tre rækker A, B og C, hvor A-rækkerne var for de bedste futsalhold på Bornholm.

Her var RIK's ungdomsholdhold dominerende, idet de vandt alle tre A-finaler.

RIK U14 piger vandt 2-1 over Nexø i semifinalen og vandt 3-1 over Svaneke i A-finalen, hvilket betød, at de gik gennem hele futsalturneringen uden at tabe en kamp.

I U14 A-rækken for drenge spillede de to U14 drengehold fra RIK 1 mod RIK 2 mod hinanden i finalen og her vandt RIK 2 3-1, men det kunne sagtens være endt modsat, idet holdene var meget jævnbyrdige.

Efter kampen valgte drengene fra begge hold i fællesskab at løfte pokalen og sluttede af med også i fællesskab at synge sejrssangen.

I semifinalerne slog RIK Hasle med 2-1 og RIK 2 Viking med de samme cifre.

I U17 A rækken vandt RIK 1 med 5-0 over Nexø. Forinden havde RIK 1 slået RIK 2 i semifinalen og Nexø vandt den anden semifinale over Viking.

Derfor var der set frem til et brag af en kamp mellem Nexø og RIK 1, men RIK var på dagen det bedste hold og vandt som nævn sikkert med 5 mål. I C rækken nåede vores hold 3 semifinalen, men tabte her til Knudsker 1. U14 hold 3 tabte desuden B-finalen til Svaneke.

Sådan lyder det fra Allan Madsen som er træner i RIK.









FÅ ABONNEMENT