Joan rørt over donation: 'Troede ikke der fandtes sådan nogle mennesker'

Eksilbornholmeren Jan Marker er klar med en donation, som gør Joan Andersen meget rørt. 

– Jeg er simpelthen så arrig!

– Det er fuldstændig åndsvagt!

Der var ikke meget forståelse at hente hos deltagerne på Joan Andersens gymnastik- og dansehold, da de i november fik beskeden om, at Ældre Sagen nedlukker holdene efter denne efterårssæson.

Forståelsen er heller ikke stor hos Jan Marker, der er født i Nexø og bor i Lejre på Sjælland. I en alder af 75 år er han begyndt at overveje at flytte tilbage til Bornholm for at blive der resten af sit liv, og derfor læser han Bornholms Tidende for at finde ud af, hvad der rører sig på øen. Det er i den forbindelse, at han falder over artiklen om instruktøren Joan Andersens hold, hvilket får ham til at spærre øjnene op.

"Hvis det kan nytte så vil jeg gerne donere de 6250 kr.," skriver han kortfattet i en mail til journalisten bag artiklen - som efterfølgende ringer til ham for at høre, hvorfor han gerne vil donere pengene.

– Jeg blev bare en lille smule indigneret og småsur over, at det åbenbart var umuligt at opdrive 6.250 kroner fra hverken kommunen eller nogen som helst. Så tænkte jeg, det er sgu synd for hende. Så der bliver jeg blød i knæene, og så vil jeg sgu godt støtte hende med de penge, fortæller han over telefonen.

Kan godt undvære pengene

Beløbet svarer til den huslejestigning, som Knudsker IF har præsenteret Ældre Sagen for. Fremover skal Ældre Sagen betale 12.500 kroner om året for at Joan Andersens hold kan få lov at træne i klubhuset, hvilket er en fordobling af huslejen.

Det var prikken over i'et, som fik Ældre Sagens bestyrelse til at nedlægge holdene, for organisationen så frem til, at holdene næste år i alt ville køre med et underskud på 30.000 kroner. I første omgang havde Ældre Sagen forsøgt at redde holdene ved at søge regionskommunen om støtte til huslejen, men ansøgningen blev afvist.

Jan Marker kan dog godt undvære pengene.

– Havde det været et beløb på 150.000 kroner, så havde jeg selvfølgelig ikke gjort det. Men jeg synes bare, det var et totalt latterligt beløb, at man skulle indstille den slags ting for. Jeg synes bare, det var for dårligt, og jeg blev jo lidt bekymret over at skulle flytte tilbage til Bornholm, hvis de i Bornholms Regionskommune er så dårligt stillet, at de ikke har 6.250 kroner, fortæller han og understreger, at han ikke kender de dybereliggende årsager bag beslutningen om at nedlægge holdene.

Jan Marker håber på, at pengene kan være en håndsrækning, som kan hjælpe med at få holdene til at fortsætte. Og måske kan det give andre inspiration til også at donere nogle penge.

– Man skal ikke gøre mere ud af det end det. Det er et beløb, som jeg synes, jeg godt kan undvære uden problemer, så det vil jeg da gerne lige støtte op om, uden at der er andre bagtanker end det, siger han.

Han regner dog ikke med selv at benytte sig af Joan Andersens danse- eller gymnastiktilbud, når han flytter tilbage til Bornholm.

Rørt Joan: Det er rigtig smukt!

Joan Andersen selv er målløs over Jan Markers venlige gestus.

– Jeg må sætte mig ned, det er da helt chokerende, siger hun, inden hun får samlet sig.

– Det er godt nok flot, at man ovrefra tænker på os. Jeg troede ikke, der fandtes sådan nogle mennesker. Det er rigtig smukt.

Gør det nogen forskel i forhold til, om det kan fortsætte et andet sted?

– Det ved jeg ikke, for jeg ved ikke, hvad vi skal betale i leje, hvis vi finder et andet sted. Men der har allerede været tre-fire steder, hvor de har ringet og sagt, at vi skal bare sige til.

Tror du, at du kommer til at starte noget gymnastik op et andet sted til det nye år?

– Ikke her nu lige efter jul. Det gør jeg ikke. Men senere på året skal det nok lykkes på en eller anden måde. Jeg tænker også, at der er mange på holdet, som måske kunne være medhjælper på en eller anden måde. Fordi jeg kan jo heller ikke sige, at jeg lever for evigt. Så man skal jo have en afløser på et eller andet tidspunkt.

Ifølge Joan Andersen er der ingen tvivl om, at deltagerne håber, at holdene vender tilbage.

– Der er en, hun er gået helt ned med flaget, fordi det er hendes liv, ellers kommer hun ikke uden for døren. Så det betyder rigtig meget. Når hun kom på gulvet og havde danset en dans, så var hun et helt andet menneske. Hun har mistet sin mand, og det er der mange på holdet, der har, og også mænd, der er kommet til gymnastik, som har mistet deres koner. Det er jo et stort fællesskab, og det er derfor, det er så vigtigt, fortæller 87-årige Joan Andersen.

Ældre Sagen holder fast i beslutningen

Tidende har spurgt formand Steen Thomsen, om Ældre Sagen vil genoverveje beslutningen om at nedlukke holdene, nu hvor Jan Marker er kommet på banen med en donation på 6.250 kroner. Det afviser han, da det samlede underskud på driften af holdene fortsat vil være for stor til, at bestyrelsen kan forsvare at fortsætte med holdene.

– Vi kan simpelthen ikke tillade os at køre med underskud på 30.000 kroner om året, siger han og slår fast, at selvom donationen på 6.250 kroner vil nedbringe underskuddet til 23.750 kroner, er der stadig tale om et for stort underskud. Og det ville betyde, at man skulle spare på andre tilbud i Ældre Sagen, for eksempel besøgsvenneordningen, hvilket bestyrelsen ikke ønsker.

Han glæder sig over, at holdene måske kan leve videre et andet sted end hos Ældre Sagen.

– Jeg synes selvfølgelig, at det er trist for de mennesker, der er gået på holdet, og på den led kan vi godt forstå, at de er kede af det. Ældre Sagen kan selvfølgelig have en håb om, at nogen tager det her område op, fordi Ældre Sagen kan da kun være enige i, at bevægelse og dans er gode aktiviteter.

Men I vil ikke selv fremover have noget med gymnastik og dans at gøre i Ældre Sagen?

– Det kan vi ikke afvise på længere sigt.