Idrætsforeninger overvejer at gå tilbage til cigarkassesystemet: 'Det er blevet dyrere og mere besværligt at have en konto i banken'

ØKONOMI

1.000 kroner. Så meget koster det i gebyr om året for Østerlars Sport at være kunde i Nordea. Og det er vel og mærke 1.000 kroner i gebyr for hver enkelt afdelingskonto.

– Vi er fire afdelinger, så det er 4.000 kroner, og det er mange penge for en lille forening som vores, fortæller Laila Dam, der er kasserer i klubben, der huser både atletikudøvere, gymnaster og skytter.

Hun fortæller, at Østerlars Sport tidligere ikke betalte noget i gebyr for at have foreningskonto i banken, men i sommeren 2020 fik de besked om, at det ville ændre sig, og i december 2020 blev pengene automatisk trukket.

– Og det er jo noget, som gælder for alle foreninger. Det er jo ikke kun os, siger Laila Dam, og det har hun ret i.

Problemet er hvidvaskningsloven

DGI Bornholms formand, Ole Dreyer, gjorde opmærksom på problemet, da idrætsorganisationen tirsdag aften afviklede årsmøde på Hotel Griffen i Rønne. Her fortalte han, at det er hvidvaskningsloven, som gør det både besværligt og dyrt for foreninger at have konto i en bank.

Ifølge de gældende regler skal frivillige foreninger fremvise legitimation for alle bestyrelsesmedlemmer og indsende vedtægter for at kunne få en konto i banken. Derudover koster det mange penge bare at oprette en konto, og de årlige gebyrer for at have netbank og et betalingskort løber også op, som i tilfældet med Østerlars Sport.

– Det har ikke været sådan før. Det er blevet langsomt eskaleret opad med gebyrerne. Og det er sådan set over hele linjen blandt bankerne. Jeg har dog ladet mig fortælle, at der er en enkelt eller to lille lokalbank i Jylland, som ikke har sat gebyrer på endnu, siger han og fortæller, at bankgebyrerne og det ekstra papirarbejde er noget, som dræner de frivillige i idrætsforeningerne for energi.

Det er ikke rimeligt, at de frivillige foreninger, der gør en kæmpe indsats for børn, unge og voksne, pålægges de store bankgebyrer og strenge hvidvaskningsregler

– Det er blevet møgbesværligt, siger han og peger på, at hvidvaskningslovens strenge regler både gælder for virksomheder, der opererer med mange millioner i deres regnskab, og for små foreninger, der har en omsætning på eksempelvis 10.000-15.000 kroner.

– Det er et stort problem. Foreningerne har nok at slås med. Særligt nu her når man snart har haft covid-19 under huden i halvandet år. Så skal der ikke så meget til at presse lederne rundt omkring, før de siger, at det gider de simpelthen ikke mere. Vi er bange for, at vi mister nogle på den her bekostning, siger han.

– Jeg har endda hørt, at der er nogle foreninger, der går og overvejer at lave det gamle cigarkassesystem, som der var engang, fordi det er blevet så vanskeligt og dyrt at have en konto i banken. I gamle dage betalte man jo pengene kontant, når man meldte sig ind.

– Men verden er jo ikke gearet til en cigarkasse mere med mobilepay og bankoverførsler og alt i den dur der, siger Ole Dreyer, som derfor ikke ser det som en mulig løsning på problemet.

Ramt af minusrenter

Gebyrerne er ikke det eneste, der får bankregningen til at løbe op for foreningerne. De nyligt indførte negative renter er også noget, som er med til at tage penge fra klubkassen.

Aakirkeby Idrætsforening (AaIF) betaler eksempelvis 0,6 procent i negativ rente for det, som foreningen har stående på dens konti, og om året bliver det til en udgift på omkring 5.000-6.000 kroner, fortæller klubbens økonomichef, Jan Brink, der også oplyser, at foreningen skal betale et gebyr, hver gang man skal udskifte den fuldmægtige på de forskellige afdelingskonti.

– Men hånden på hjertet er det jo ikke mange penge, når det kommer til stykket. Det er ikke noget, der vælter økonomien, men det er jo de frivilliges penge, der ryger til ingenting, siger han.

For andre idrætsforeninger løber bankregningen dog op i endnu mere. Det er blandt andet tilfældet for Viking Atletik, som betaler 1,25 procent i negativ rente og også må affinde sig med at betale større gebyrer. Det skyldes, at Viking Atletiks bank anser idrætsforeningen som en erhvervsvirksomhed grundet foreningens store omsætning, som blandt andet kommer fra afviklingen af det store, årlige løb Etape Bornholm.

– Det er vanvittigt dyrt. Vi betaler et helt andet gebyr, end idrætsforeninger normalt gør. Det er i det hele taget vanvittigt, at en non-profit organisation skal betale gebyr, det forstår jeg slet ikke, siger Claus Clausen, der er formand for idrætsforeningen.

Regler dræner energien

Selvom det er blevet dyrere at være bankkunde, så er det mere de strenge hvidvaskningsregler, som både AaIF og Viking Atletik anser som det største problem.

– Det er sgu noget rod, at vi skal rende rundt hver evig eneste gang og sende alt muligt skidt og møg ind og underskrive på ditten og datten. Det, synes jeg, er et problem, siger Jan Brink, der forklarer, at bestyrelsesmedlemmerne skal tage kopi af kørekort eller pas samt sundhedskort, og så skal de skrive under på alt muligt, såsom at man ikke er i familie med en minister eller en general, og at man ikke har nogen penge i udlandet.

– Der er folk, der siger, at så gider jeg ikke. Og det kan jo være svært i forvejen at finde nogle, der vil hjælpe til med bestyrelsesarbejde i idrætsforeningerne, siger han.

Samme oplevelse har Viking Atletik. Forleden skulle foreningen købe en telefon og for, at man kunne blive kunde hos et telefonselskab, skulle man stille med underskrifter fra samtlige bestyrelsesmedlemmer, referater fra generalforsamlinger, vedtægter og en masse andet.

– Kravene stiger hele tiden til de frivillige foreninger. Nu har vi jo en fastansat i administrationen, men jeg kan da godt se, at de steder, hvor det hele baserer sig på frivilligt arbejdskraft, hvor man skal bruge sin fritid på det, så er det fuldstændig vanvittigt, siger Claus Clausen, der henviser til, at han udover at være formand for klubben også er ansat af klubben som administrativ medarbejder.

– Det er gået helt over gevind med hvidvaskningsregler, og så alle de gebyrer, man betaler, konstaterer han.

Mulig løsning

Men måske er der en løsning på vej, som kan gøre det nemmere og måske også billigere for foreningerne at være bankkunde. Ifølge DGI Bornholms formand arbejdes der på sagen i en arbejdsgruppe under Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, som skal have sit næste møde den 24. juni.

– Vi håber og tror på, at der kommer et løsningsforslag, så det bliver lettere – og gerne billigere – at oprette og have en foreningskonto fremover, siger Ole Dreyer.

– For det er ikke rimeligt, at de frivillige foreninger, der gør en kæmpe indsats for børn, unge og voksne, pålægges de store bankgebyrer og strenge hvidvaskningsregler, siger han.