– Der skal lyde et kæmpestort tillykke til Linus for denne flotte præstation, siger Michael Poulsen i en pressemeddelelse.
I samme serie kørte Frederik Poulsen på Racehall Københavns bane for første gang, og han nåede kun at træne på den i cirka 20 minutter inden start. Alligevel formåede han at køre fra nogle kørere, som har Racehall København som hjemmebane, fortæller Michael Poulsen. Frederik Poulsen sluttede både dagen og sæsonen som nummer 11 i juniorrækken.
Rasmus Krøyer kørte alle løb i seniorserien og har ligget i toppen gennem hele sæsonen, der har været uhyre tæt. Det blev også tæt i finaleløbet, og Rasmus Krøyer kæmpede med om den samlede tredjeplads. I sidste ende blev det til en femteplads, hvilket Michael Poulsen betegner som flot.