Deltagerne i Fodbold Fitness Camp'en indkvarteres i Hasle, hvor programmet blandt andet består af fælles træning mandag og en oplevelsestur tirsdag rundt på Bornholm.
Onsdag inviteres -i samarbejde med DBU Bornholm -til åben Fodbold Fitness-træning i Rønne for alle bornholmere over 60 år. Her vil de tilrejsende Fodbold Fitness-hold også deltage.
Onsdagens åbne træning vil blive indledt af et møde klokken 10.30-11.00, hvor Peter Krustrup vil fortælle om Fodbold Fitness-konceptet, og effekterne af motionsfodbold på trivsel, fysisk form og sundhed. Fra klokken 11.00-12.15 er der så åben træning i Rønne på kunstgræsbanen. Alle er velkommen til at deltage i den teoretiske såvel som den praktiske del.
Onsdag aften afholdes grillarrangement for de friske Fodbold Fitness-deltagere, og torsdag morgen tager de så turen tilbage til Sjælland.