Sådan lyder en af mange kommentarer på Facebook om årets fodboldleder, som DBU Bornholm udnævnte søndag.
Det er Sille Marie Holm Jørgensen fra Hasle Idrætsforening.
DBU Bornholm skriver blandt andet:
"Sille er indbegrebet af en moderne fodboldleder. Hun er både fodboldmor, træner, leder, inspirator og motivator, og hendes smittende engagement mærkes på tværs af hele Hasle IF. Som Get Movin-ambassadør og leder af klubbens årlige DBU Fodboldskole skaber hun trygge og udviklende rammer, hvor børn trives og vokser – både sportsligt og menneskeligt".