– Det med, at der har været afholdt fælles øvelser med det amerikanske forvar, er der ikke noget særligt i. Der har tidligere været øvelser med russisk forsvar her, og Danmark bestemmer selv, hvem vi holder øvelser med, siger han.
Ulovlig angrebskrig
Den russiske ambassadør kalder Bornholm for fredens ø, og det ryster Jakob Seerup endnu mere på hovedet af.
– Han uddyber og beskriver en situation i brevet, hvor de meget karikeret beskriver Bornholm som en fredens ø. Det er elefanten i rummet, for de nævner overhovedet ikke konteksten. Konteksten er, at Rusland har begyndt en ulovlig angrebskrig 200 kilometer herfra, og det betyder, at man er nødt til at tage bestik af situation, siger Seerup.