Nu er der sat navne på topposter

Nu er der sat navne på topposter
Anders Kofoed bliver ny formand for Rønne Havn. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
TOPNYHED | POLITIK | 8. DEC • 10:53
TOPNYHED | POLITIK | 8. DEC • 10:53

Den nye konstituering sætter nu navn på alt fra borgmester til havneformænd, og der er flere uventede udpegninger.

Torsdag bliver det officielt, hvordan posterne i den nye kommunalbestyrelse fordeles, når den tiltræder 1. januar.

Det har længe været kendt, at Frederik Tolstrup (V) bliver borgmester, og Andreas Grosbøll (SF) tager posten som viceborgmester. Nu er der også sat navne på resten af posterne – blandt andet formandskaberne for Beof samt Rønne og Nexø Havn.

Den nye konstituering med Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har nemlig indstillet dem, de vil indsætte i de forskellige hverv, og her er det værd at bemærke, at der er flere, som ikke er valgt til kommunalbestyrelsen iblandt.

Revisor og lokalformand

Ny formand for Beof bliver således Socialdemokratiets lokalformand Lars Goldschmidt, mens formanden for Rønne Havn fra 1. januar bliver den statsautoriserede revisor hos Rønne Revision, Anders Kofoed.

Nexø Havn får derimod et kommunalbestyrelsesmedlem som formand, idet Venstres Brian Kofoed er udpeget til rollen. Netop Brian Kofoed er ifølge Tidendes oplysninger også udpeget til at blive formand for et nyt udvalg til revidering af kommuneplan. Det udvalg nedsættes dog først af den nye kommunalbestyrelse, hvorfor det ikke fremgår af dagsordenen torsdag. 

De seks politiske udvalg bliver dermed: økonomiudvalget, børne- og skoleudvalget, social- og beskæftigelsesudvalget, ældre- og sundhedsudvalget, miljø- og erhvervsudvalget samt kultur- og lokalsamfundsudvalget.

Udvalgene vælger selv deres formænd, men ifølge indstillingen bliver det henholdsvis Frederik Tolstrup, Karen Lynn Jacobsen (S), Andreas Grosbøll, René Danielsson (DF), Anne Thomas (S) og Ann Rubæk-Nielsen (S), der skal sidde for bordenden. 

Et hav af poster

Den nye konstituering holder møde torsdag klokken 18, hvor i alt 76 punkter skal gennemgås og godkendes.

For udover de ovennævnte poster er der også en række andre udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer, der skal udpeges.

Det inkluderer blandt andet, at den nuværende formand for Rønne Havn, Jess Christian Persson, fortsætter som medlem af bestyrelsen sammen med Frederik Tolstrup. Og i Nexø Havns bestyrelse får Brian Kofoed også selskab af en nuværende havneformand i form af Bjarne Hartung Kirkegaard, mens Morten Warming (SF) tager sidste sæde i bestyrelsen. 

Næstformand for Beof bliver SF's Sebastian Bloch Jensen, mens Jørn Westh (DF) og Gitte Wittorff (V) tilslutter sig bestyrelsen. 

Det står også klart, at Anne Thomas skal repræsentere Bornholms Regionskommune i den lokale trepart, og hun skal også sammen med Brian Kofoed sidde i bestyrelsen for Naturnationalpark Almindingen. 

De politiske udvalg kommer til at bestå af: 


Økonomiudvalget
Formand/Borgmester: Frederik Tolstrup (V)
Brian Kofoed (V) 
Mette Sode Hansen (DF)
Sabine Nicoline Lyngberg (DF)
Anne Thomas (S)
Niels Chresten Andersen (KD)
Andreas Grosbøll (SF)
Christian Froberg Dahl (K)
Morten Riis (EL)

Børne- og Skoleudvalget
Formand: Karen Lynn Jacobsen (S)
Maria Fromseier Kjærgaard (S)
Molly May Vestergaard (SF)
Gitte Wittorff (V)
Morten Riis (EL)

Social- og Beskæftigelsesudvalget
Formand: Andreas Grosbøll (SF)
Molly May Vestergaard (SF)
Sebastian Bærnthsen (V)
Mette Sode Hansen (DF)
Karen Lynn Jacobsen (S)

Ældre- og Sundhedsudvalget
Formand: René Danielsson (DF)
Bo Ancher Jensen (DF)
Anne Thomas (S)
Sabine Nicoline Lyngberg (DF)
Christian Froberg Dahl (K)

Miljø- og Erhvervsudvalget
Formand: Anne Thomas (S)
Jørn Westh (DF)
Gitte Wittorff (V)
Sebastian Bloch Jensen (SF)
Helle Munk Ravnborg (EL)

Kultur- og Lokalsamfundsudvalget
Formand: Ann Rubæk-Nielsen (S)
Maria Fromseier Kjærgaard (S)
Sebastian Bærnthsen (V)
Niels Chresten Andersen (KD)
Linda Kofoed Persson (K)



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT