For Socialdemokratiet på Bornholm er Lea Wermelin spidskandidat til det kommende folketingsvalg, mens Kasper Flygare er folketingskandidat. Ved partiets generalforsamling den 17. marts skal der vælges endnu en kandidat, oplyser Lea Wermelin.
'Det kommer jeg åbenbart aldrig til'
Venstre fik 18,7 procent af stemmerne på Bornholm ved det seneste folketingsvalg. Hvis der var valg i dag, ville partiet få 15,3 procent af stemmerne ifølge meningsmålingen.
– Jeg synes, Venstre på Bornholm gør en god profil, så jeg havde håbet, den lå højere, siger Venstres bornholmske folketingsmedlem Peter Juel-Jensen om meningsmålingen.
– Jeg havde jo håbet på, at jeg på et eller andet tidspunkt ville opleve en valgkamp, som jeg kunne gå ind i med et rimelig sikkert mandat. Det kommer jeg åbenbart aldrig til, og sådan må det være. Men jeg synes faktisk, vi har leveret nogle rimelig gode resultater - også i den her valgperiode. Der skal stadig arbejdes hårdt fra Venstres side, siger Peter Juel-Jensen, der håber, at Venstre også efter næste valg vil have en bornholmsk repræsentant i Folketinget.