Nu er det officielt

Nu er det officielt
Linda Kofoed Persson åbnede det konstituerende møde, før Frederik Tolstrup overtog, efter han officielt blev godkendt som borgmester. Foto: Jesper Dollerup Merved
TOPNYHED | POLITIK | Torsdag 11. december 2025 • 18:09
TOPNYHED | POLITIK | Torsdag 11. december 2025 • 18:09

Frederik Tolstrup er officielt valgt som borgmester og tiltræder 1. januar.

Det havde været en gedigen overraskelse, hvis det modsatte var sket, men ikke desto mindre skulle Frederik Tolstrup (V) torsdag aften formelt udpeges og godkendes som ny borgmester - hvilket han blev. 

Det skete på det konstituerende møde, hvor den nye kommunalbestyrelse gennemgår de i alt 76 punkter, der først og fremmest handler om fordelingen af de mange forskellige poster. 

Her var valget af ny formand for kommunalbestyrelsen - bedre kendt som borgmester - tredje punkt på dagsordenen, og selvom der i teorien kunne have været en anden kandidat, er Frederik Tolstrup nu officielt godkendt til posten. 

Linda Kofoed Persson (K), der som længst siddende KB-medlem åbnede mødet, kunne derfor give taleordet til Tolstrup, der derfra ledede mødet. 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT