S gør klar til folketingsvalg

S gør klar til folketingsvalg
Folketingsmedlem Lea Wermelin bliver efter alt at dømme Socialdemokratiets lokale spidskandidat ved det kommende folketingsvalg. Arkivfoto: Jesper Gynther
NOTITS | POLITIK | 19. FEB • 06:35
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | 19. FEB • 06:35

Rygterne om et snarligt folketingsvalg svirrer. Samtidig er Socialdemokratiet på Bornholm i gang med at vælge kandidater.

Det sker på generalforsamlinger i både de lokale partiforeninger og i den ø-dækkende forening.

Onsdag holdt Socialdemokratiet på Nordbornholm generalforsamling, og den pegede på nuværende folketingsmedlem Lea Wermelin som spidskandidat til det kommende folketingsvalg.

Det fortæller hun selv på Facebook.

– Det betyder meget. Jeg kæmper for vores fællesskab og et land i balance. Det handler om vores ø. Om arbejdspladserne. Om trygheden. Om at kunne bo og leve et godt liv, også når man bliver ældre, får børn eller har en virksomhed, lyder det fra Lea Wermelin.

Nu venter der generalforsamlinger i Rønne-Hasle, på Midtbornholm og på Østbornholm, inden Socialdemokratiet på Bornholm holder sin 16. marts.

Sidste frist for årets folketingsvalg er 31. oktober.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT