Kom med på tværpolitisk urtetur

NOTITS | POLITIK | Søndag 30. oktober 2022 • 11:16
NOTITS | POLITIK | Søndag 30. oktober 2022 • 11:16

Fire ugers valgkamp nærmer sig sin afslutning, men man kan stadig nå at møde nogle af de bornholmske kandidater på en urtetur i den bornholmske natur, hvor det er muligt at få en uformel snak.

Det oplyser Folketinget i en pressemeddelelse. 

Lea Wermelin (S), Henriette Søvind (K), Andreas Grosbøll (SF), Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) og Laura Kofod (EL) vil deltage.    

Vildt tema

Der har de senere år været en stigende interesse for de vilde spiselige planter. Det har på mange måder medført en retænkning af den traditionelle, nordiske kogekunst og bragt fortid og nutid sammen i en ny opdateret form. 

De vilde planters potentiale er spændende da smagsoplevelserne med disse urter ofte er anderledes i forhold til de fremavlede arter.

Men hvor stort er potentialet for private, fødevareproducenter og restauranter? Og er der kulturhistoriske vinkler som gør planterne endnu mere interessante? 

Foruden temaerne som bliver bragt op undervejs, bliver der også rig mulighed for at spørge alle kandidaterne om lige præcis det, som der er vigtigt for dig.  

Turen ledes af Thomas Guldbæk, der er formidlingschef og naturvejleder på Gaarden i Melsted. 

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Uanset partifarve kan vi nemlig alle nyde naturen og dens spændende smage. 

Urteturen foregår søndag den 30. oktober mellem klokken 13 og 14.30. Mødestedet er p-pladsen ved Nordbornholms Røgeri i Allinge. Praktisk fodtøj anbefales, da turen foregår i kuperet terræn.  

 

FÅ ABONNEMENT