Hårdt kommunebudget vedtaget efter timelang debat

Jakob Marschner

Journalist

Både i og udenfor salen fyldte skolerne i Rønne godt op, da 13 af kommunalbestyrelsens 23 medlemmer stemte for næste års kommunebudget. Udenfor viste mange forældre deres modstand mod Rønne som ét skoledistrikt. Indenfor i salen sagde Socialdemokratiet undskyld, fordi sagen aldrig kom i høring, som det normalt ville ske.

Så har regionskommunen fået sit budget for næste år.

Budgettet blev ved kommunalbestyrelsens andenbehandling torsdag aften endeligt vedtaget af de samme fem partier, der sad tilbage ved bordet som de sidste og forhandlede det færdigt den 5. september på Snorrebakken.

Hvad Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne derimod ikke lykkedes med var at bringe også Enhedslisten og de tre løsgængere til at stemme for budgettet.

Enhedslisten samt løsgængerne Jonna Nielsen, Søren Schow og Heidi Burgedahl stemte imod.

Som alle andre kommunebudgetter er også næste års budget en kæmpe pakke af initiativer. Kort efter forliget samlede den største opmærksomhed sig om, at værestedet Blæksprutten i Rønne mister sit kommunale tilskud på knapt 1,2 millioner kroner om året og kommer til at lukke til nytår.

Da det kort derefter blev klart, at eleverne på Åvangsskolen og Søndermarksskolen i Rønne kan risikere at skulle skifte skole i ethvert skoleår fra 2025, overtog skolerne i Rønne dagsordenen som budgetforligets største samtaleemne. Risikoen opstår, fordi de to skoler reelt bliver slået sammen, når Rønne bliver gjort til ét skoledistrikt.

Torsdag aften fyldte demonstrerende forældre fra de to skoler meget i byrådssalen i Rønne. Skolerne fyldte også i politikernes indlæg, hvor Rønne-skolerne var den del af budgettet, som flest talte mest om.

Kun to af kommunens 10 centre slipper for et krav om selv at finde og spare 0,25 procent af deres aktuelle budgetter i en såkaldt rammebesparelse, hvor politikerne dermed ikke prioriterer og ikke afgør, hvordan pengene skal findes.

Den øvelse slipper kun Center for Børn og Familie med de både oftest og størst overskredne budgetter samt Center for Psykiatri og Handicap fra at skulle igennem. Rammebesparelsen på den kvarte procent i hele resten af kommunens organisation betyder samtidig, at der kommer til at blive sparet mere, end hvad der er kendt allerede.

Hartungs sværeste budget

Borgmester Jacob Trøst (K) lagde for ved at mene, at budgetpartierne løste deres bundne opgave. Uden at fjerne sparekravet i de kommende år, hvor der med det nye budget ser ud til at mangle 50-60 millioner kroner hvert år, bliver kommunens økonomi forbedret med det nye budget.

– Jeg glæder mig over, at vi ikke tager nogen penge op af kassen og har tænkt længere frem end 2024, sagde Jacob Trøst.

Borgmesteren anerkendte, at budgettet skærer dybt og sparer mange udgifter væk.

– Vi skal lytte og lære, inden vi træffer de videre beslutninger. Jeg vil gerne takke alle for deres bidrag til et meget svært budget, sagde Jacob Trøst.

For Bjarne Hartung Kirkegaard var hans kommunebudget nummer 37 et, der skilte sig ud fra de foregående.

– Når jeg tænker tilbage, er det det sværeste budget, som jeg har været med til at lægge igennem, mange år i lokalpolitik, sagde han.

– Men efter lange og svære forhandlinger lykkedes det at binde en sløjfe, og selvom der ikke har været ros alle steder fra, har der dog også været ros til det her budget. Vi gik efter et budget i balance i 2024. Det lykkedes, men der er fortsat noget at tage fat på også i årene derefter, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard.

Schow er træt af busser

Søren Schow (løsgænger) fortalte, at han er blevet træt af at tale om elbusser. For hver gang det sker, bliver det højrøstet.

– Jeg vil glæde mig til budgetforhandlingerne næste år, hvor vi ikke har elbusserne at brydes om. Når vi nåede til elbusserne, begyndte vi at skændes, sagde Søren Schow.

– Jeg var med til at lave budgettet for i år, hvor elbusserne var med, og siden da har vi så haft diskussion om elbusserne. I år var der ikke nået mål om, at vi skulle være enige. I hvert fald ikke alle sammen.

Forligspartierne gik for langt på både skolerne og i forhold til klima og miljø, sagde Søren Schow desuden.

– Jeg synes, at I er gået for hårdt til den og har været for stramme. I har været for fokuseret på at få budgettet til at gå op i 2024, men der er jo et kæmpe hul i overslagsårene (2025 og frem, red.), sagde han.

– De to skoler har fyldt mest i debatten. At optimere antallet af elever giver nogle penge i 2025 og 2026. Når man ser, hvordan vores skolevæsen er i øjeblikket og hvor mange der lige er dumpet til eksamen, kan jeg ikke forstå, at man ikke bruger nogle penge på de elever.

– At skabe ét skoledistrikt i Rønne skaber ikke mere ro. Når man ser på det relativt beskedne beløb, der kommer ud af det, forstår jeg det endnu mindre, sagde Søren Schow.

Og om klimaet og miljøet:

– Jeg har selv kaldt det her budget det sorteste nogensinde. Vi har gået ad den grønne vej i mange år, men den vej forlader I med det her budget.

Riis: Regeringen solgte os

Morten Riis (EL) skød først på regeringen og den aftale, som den tidligere på året indgik med kommunerne om næste års økonomi.

– Grundlæggende var der ikke penge nok i den aftale. Det er derfor vi har siddet med den opgave, som vi har. Vi blev sat på en umulig opgave, sagde han.

– Der er ingen tvivl om, at man i mange kommuner er rigtig utilfredse samtidig med, at vi får at vide, at vi aldrig har haft så mange penge i statskassen før, sagde Morten Riis.

At Enhedslisten holdt længe ud i forhandlingerne anerkendte også andre partier.

– Vi sad med så lang tid, som vi over hovedet kunne. Men der blev præsenteret nogle ting, der gjorde, at vi var nødt til at gå. Jeg kan så konstatere, at de ting ikke er med i det endelige budget, sagde Morten Riis.

– Der er ting i det her budget, som vi synes, at man skulle omprioritere. Jeg tror, at vi alle sammen mener, at der er ting i det her budget, som vi ikke ønsker, sagde han.

Enhedslisten lagde også sit eget budgetforslag frem. Det ville blandt andet redde Blæksprutten på bekostning af en planmedarbejder, der skal arbejde med boliger på det tidligere DGI-stadion i Rønne.

– Nu må vi se, hvad I siger til det, men vi synes, at der stadig er en chance for at redde nogle af kastanjerne ud af ilden, sagde Morten Riis, der særskilt var bekymret for det kommende ene skoledistrikt i Rønne.

– Sandsynligheden taler for større klasser på skolerne i Rønne, for det er jo der, at man henter provenuet (sparer 4,6 millioner kroner, red.) . Men samtidig skærer man to millioner kroner på de store klasser over 22 elever, her vil man hente to millioner kroner, sagde han.

– Det bliver sådan en dobbeltbesparelse, og det tror vi bliver meget svært. Derfor er vores budgetforslag uden den nye erhvervsklasse i 8. klasse, fordi vi tror, at det giver mere at skabe en bedre økonomi generelt på skolerne.

Jonna: 850 børn er gidsler

Linda Kofoed Persson (DF) fortalte, at hun følte sig fristet til at tage en diskussion med Søren Schow, men valgte at lade være.

– Det har været et svært og hårdt budget, og det bliver lige så svært og hårdt, når vi skal i gang med at implementere det. Derfor håber jegm at vi kan få en god og åben og respektfyld tone, når vi skal i gang med at imoplementere det. Og at det ikke bliver så skrækindjagende, som nogle tror, at det bliver.

Dansk Folkeparti fandt det desuden unfair, at Enhedslisten lagde sit eget budgetforslag frem

– Vi stemmer imod Enhedslistens forslag, for det bruger noget, der er hjerteblod for andre, som finansiering af noget, der er hjerteblod for Enhedslisten. Og det synes vi ikke er fair ved sådan en anden behandling, sagde Linda Kofoed Persson.

Jonna Nielsen (løsgænger) forstod vreden fra forældrene på skolerne i Rønne.

– Man har faktisk taget 850 børn og deres familier til gidsler. Man gør rigtig meget skade ude i familierne, for nu ved de jo ikke, om de bliver rykket rundt på skolerne hvert år eller hvad, sagde hun.

– Jeg synes, at man kaster vores børn i armene på privatskolerne, men de har jo allerede været ude og sige, at de ikke har plads til særlig mange. Så det kan måske blive til mere hjemmeskoling.

– Jeg stemmer selvfølgelig ikke for budgettet, sagde Jonna Nielsen.

Karen Lynn Jacobsen (S) sagde undskyld til de fremmødte forældre fra Åvangsskolen og Søndermarksskolen. Og særskilt undskyld fordi forældrene ikke har fået en normal høring af ideen om at gøre de to skoler til ét distrikt.