– Det handler for eksempel om at sørge for, at svensk, finsk, estisk, litauisk eller dansk kystbevogtning ses i nærheden af disse fartøjer så ofte, at de føler sig overvågede.
– Det gør dem mindre tilbøjelige til at lave denne type sabotage. Eller fejl for den sags skyld, siger Liwång.
Professoren henviser til skibe, der kan kobles til den såkaldte russiske skyggeflåde. Den består af tankskibe, som sejler under andre landes flag end Ruslands for på den måde at omgå sanktioner.
Skyggeflåden er kommet i søgelyset efter et brud på et elkabel i Den Finske Bugt mellem Finland og Estland.