– Vi bliver nødt til at reagere på det og beslutte, hvad vi skal gøre som det næste inden for dette område. Det lader til, at vi bliver nødt til at begynde at producere disse raketsystemer, siger Putin.
– Og så skal vi, ud fra realiteterne i den aktuelle situation, tage beslutninger om, hvor vi skal indsætte dem for at varetage vores sikkerhed.
Der er faktisk nogen sandhed i Putins påstand om mellemdistancemissiler, fortæller Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
– Amerikanerne har for nylig bygget nogle systemer, som kan skyde med mellemdistancemissiler fra nogle containere på land.