– Vi synes ikke, at de absolut svageste på øen skal betale prisen for, at de fine kan gå ind og se teater. For hvis man prioriterer den her egnsteateraftale, betyder det, at de penge skal findes et andet sted. De vil forventeligt enten skulle findes hos de ældste, de svageste eller de yngste, sagde han.
Bornholms Teater frygter, at de markant færre penge fra kommunen kan blive begyndelsen til enden for teatret. Den situation behandlede René Danielsson også.
– Hvis Bornholms Teater så vælger ikke at eksistere, må vi sige, at det er deres beslutning med den kommunale medfinansiering, der nu er. Og det er jo ikke sådan, at Bornholm så vil være uden teater, sagde han.
– Der er frivillige teaterforeninger, der producerer rigtig mange, rigtig gode forestillinger. Er det det samme? Nej, det er det ikke. Men det er der.