Borgerforening: Sose kan blive bombemål

Torben Østergaard Møller

Journalist

Borgerforeningen Energiø Bornholm forsøger med annoncer på forsiden af dagbladet Politiken at skabe opmærksomhed om modstanden med energiøen. Henrik Espersen fra foreningen slår fast, at Sose-området risikerer at blive bombemål.

Læsere af Bornholms Tidende kender formentlig den runde, gule annonce med det afvisende røde ansigt formet som Bornholm og teksten "Energiø? Nej tak!".

Så er dét sagt.

Afsenderen er Borgerforeningen Energiø Bornholm, som er skarp modstander af, at energiøen overhovedet skal etableres, og som har indrykket annoncen flere gange i Tidende, men tirsdag 13. januar surmulede den også på forsiden af dagbladet Politiken, som man trods alt må formode når lidt længere ud i landet, end Tidende gør.

Og det er ikke første gang, annoncen har befundet sig der på forsiden af "organet til den højere oplysning", som avisen gerne en kende selvhøjtideligt betegner sig som.

Det fortæller Henrik Espersen fra borgerforeningen, som har i omegnen af 120 medlemmer, idet han, forespurgt om foreningen også har entreret med andre nationale dagblade, siger:

– Nej, vi har i første omgang alene indrykket annoncen i Politiken, for det viser sig, at når vi taler om den målgruppe, vi gerne vil nå i form af beslutningstagere og så videre, så er det nok især Politiken og Jyllands-Posten, de læser.

– Så af den grund har vi simpelthen valgt Politiken, og vi har så annonceret der siden november og er stadig i gang. Den har kørt en gang om ugen, siger han.

– Og grunden til, at vi fortsætter med den, er, at vi faktisk har haft en rigtig god respons. Eksilbornholmere, men også bekendte i København, der ikke som sådan har noget med Bornholm at gøre, siger, "jeg så den dér annonce" og så videre. Altså, folk har virkelig lagt mærke til den.

– Så vi håber på den måde, at vi kan komme ind og være med til at præge beslutningstagerne. Altså dem, som ikke sidder på Bornholm, siger Henrik Espersen.

Bombemål

Det er for ad den vej at præge også den nationale debat?

– Ja, ligesom når andre laver en politisk kampagne, så gør vi det her, siger han.

Kan du sige noget om, hvor stort et budget I har, for et eller andet koster sådan en annonce jo?

– Ja, men vi har fået nogle gode priser. Jeg har købt annoncer før, så jeg ved godt, at man kan trykke dem på maven – hvis ikke man gør det, så snyder man sig selv, ler Henrik Espersen.

– Så vi betaler ikke det, der står på deres prislister.

Ved du, hvor længe I vil fortsætte med at indrykke jeres annoncer i Politiken?

– Ja, vi kører videre en gang om ugen, og så vil vi holde øje med, om der bliver truffet en beslutning her senere på måneden. Men ellers fortsætter vi, siger han med reference til, at forhandlingerne mellem Danmark og Tyskland om, hvorvidt der overhovedet vil blive etableret en Energiø Bornholm, pågår for tiden, men forventes snart at blive afsluttet.

Resultatet vil blandt andet være afhængigt af, om og hvor meget Tyskland vil bidrage med rent økonomisk.

At Borgerforeningen Energiø Bornholm er imod energiøen er der formentlig mange grunde til, men Henrik Espersen nævner i denne anledning som eksempel risikoen ved et landanlæg i Sose-området sydøst for Rønne, som i debatten har været meget omtalt, og som, han påpeger, kan ende som et decideret bombemål.

– Vi er jo ude at arbejde med det her på flere fronter, slår han fast.

– Og vi har blandt andet gennem Folketinget haft foretræde forskellige steder flere gange, blandt andet her i november for forsvarsudvalget. Det lyder nok lidt mærkeligt, når man snakker energianlæg, men beboerne i Sose-området er jo bange for, at de bliver et bombemål.

Blodig alvor

– Og det er de blandt andet blevet på baggrund af en avisartikel i Berlingske for to år siden, der fortalte om nogle notater fra Energinet og Energistyrelsen om sådan et stort anlæg, som der er planer om i forbindelse med energiøen at anlægge på Bornholm. Det skal lave elektricitet til flere, end der bor i hele Danmark, og det kan måske for nogen være interessant at slukke for det på én gang.

– Men det vil kun ske, hvis der er nogen, der kommer udefra med nogle bomber, missiler eller noget andet. Så ryger store dele af det net, vi er knyttet op på, og det vil ramme både Nordtyskland, Holland, England, Norge, Sverige og Danmark, siger Henrik Espersen og fortsætter:

– Så hvis der er nogen, der vil lave et overraskelsesangreb på Nordeuropa – jeg siger ikke hvem – ja, så er det et oplagt sted at starte med at lægge det hele mere eller mindre dødt.

– Men vi havde altså en rigtig god snak med Forsvarsudvalget om det her i november, og vi sendte efterfølgende et spørgsmål til Forsvarsministeren om, hvorvidt det kunne være rigtigt, og der kom faktisk et svar tilbage i sidste uge, som sagde, at det er rigtig nok. Altså, hvis man kan ramme hele anlægget på én gang, så sker der det, som Berlingske skrev om for to år siden. Det har vi nu forsvarsministerens ord for.

Så det er blodig alvor, så at sige?

– Ja, det er blodig alvor, siger Henrik Espersen.

Svar fra Folketinget

Borgerforeningen Energiø Bornholm har skriftligt stillet et spørgsmål til Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg og udbedt sig svar fra forsvarsministeren samt klima- og energi- og forsyningsministeren, efter at foreningen havde haft foretræde for Forsvarsudvalget i Folketinget.

I spørgsmålet skriver foreningen:

"Vil ministrene, enten hver for sig eller i et fælles svar, kommentere præsentationen fra Borgerforeningen Energiø Bornholm, som de viste for udvalget under et foretræde den 27. november 2025, jf. FOU alm. del – bilag 53, og i samme svar kommentere artiklen "Gigantisk dansk klimaprojekt kan gøre Europa sårbart", som blev bragt i Berlingske Tidende den 27. november 2023?".

I svaret, som er dateret den 7. januar, står der blandt andet:

"Vedrørende de to energiøer i Nordsøen og ved Bornholm har de allerede tidligt i processen været inkluderet i forskellige trusselsvurderinger, ligesom der løbende laves vurderinger af truslen mod dansk, kritisk infrastruktur. Det skal understreges, at ingen infrastruktur uanset eventuelle tiltag kan sikres 100 pct., og der kan således ikke stilles garantier for, at der ikke i fremtiden vil ske forsyningsafbrud eller lignende".

Svaret er underskrevet af både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og klima- og energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Kilde: Brev fra forsvarsministeren fremsendt til Tidende af Henrik Espersen