Åvangsskolen vil skulle oprette to 0. klasser mod den eksisterende ene 0. klasse i dette skoleår. Som det så ud i marts, bliver klasserne på 19 og 18 elever.
Søndermarksskolen vil miste en af dette skoleårs tre 0. klasser. De to 0. klasser i det kommende skoleår ser ud til at få 23 og 22 elever.
Svartingedal Skole vakte sidste år opsigt ved at kunne oprette to 0. klasser for første gang i mange år. Det kan skolen ikke i det kommende skoleår, hvor den enlige 0. klasse bliver på 18 elever.
Paradisbakkeskolen får tre 0. klasser, hvoraf den ene bliver for elever med særlige udfordringer. Her må antallet af elever ikke overstige 20. Går skolen op til det loft med den såkaldt NEST-inspirerede 0. klasse, vil de to andre få 16 og 15 elever.