"Af medierne har det de senere dage fremstået som om, at der ingen aktivitet har været fra kommunens side i de foregående fire måneder. Dette er ikke korrekt. Der har været udvekslet mange mails og har været afholdt mange møder mellem BKC, samarbejdspartnere, fonden og regionskommunen", hedder det.
"Der er derimod internt i regionskommunen arbejdet på højtryk for at understøtte og bidrage til BIKCs materialegrundlag, således at administrationen kunne sagsbehandle materialet og dernæst, at politikerne kunne træffe beslutning på et oplyst grundlag. Der har været afholdt adskillige møder både internt, men bestemt også eksternt (herunder faste møder hver 14. dag) med BIKC og deres samarbejdspartnere for at konkretisere de forhold, der til stadighed bliver ændret og tilføjet fra BIKC, samarbejdspartnere og en national fond."
Dermed har kommunen ikke nølet, fremgår det af notatet. Tværtimod er det ifølge notatet faktisk kommunen, der på det allerseneste har ventet på BIKC's udspil til en forretningsplan, som kommunen imidlertid først modtog den 1. december.
"Det seneste eksterne møde blev afholdt den 21. november 2022 med deltagelse af en national fond, BIKC og BRK for at afklare, hvilken slags garanti, fonden sætter som krav for deres engagement i projektet. Først den 1. december 2022 har BRK modtaget en forretningsplan med driftsbudget, der er forudsætningen for at kunne sagsbehandle konkret på mange af de problemstillinger, der er i projektet", fik kommunalbestyrelsen også oplyst før torsdagens møde.