Takker af: 'Jeg er nået dertil, hvor jeg er fyldt op'

Jesper Gynther

Journalist

Til nytår stopper Erik A. Larsen som formand for Bornholms Ældreråd. Nu skal han i stedet bruge mere tid med sine børn og børnebørn, der alle bor ovre. Han regner dog med at blive boende i Rønne sammen med sin hustru - for på Bornholm er der noget, som han ikke kan få andre steder.

Nu er det slut. Efter 12 år som medlem og otte år som formand træder Erik A. Larsen tilbage fra arbejdet i Bornholms Ældreråd.

Det er et valg, han selv har truffet, men det gør det ikke mindre bevægende for ham, fortæller han.

– Vi havde vores sidste møde 16. december, og det var vemodigt. Vi stod og kiggede lidt på hinanden, for det var lidt specielt for os alle sammen, fortæller Erik A. Larsen og peger på, at 10 ud af rådets nuværende 11 medlemmer ikke fortsætter i det nyvalgte ældreråd, der påbegynder arbejdet 1. januar.

Erik A. Larsen meldte ud i efteråret, at han ikke ønskede at genopstille, og det tror han har påvirket rådets øvrige medlemmer.

– Jeg havde ligesom på fornemmelsen, at hvis jeg havde fortsat, var der nok også flere andre, der havde fortsat. For vi har haft et utroligt godt samarbejde, og jeg kan ikke mindes, at der har været dårlig stemning på noget tidspunkt. Og jeg har immervæk været med i så mange politiske udvalg og råd, hvor stemningen indimellem har været lidt anstrengt – men det har vi aldrig oplevet, siger Erik A. Larsen, som tidligere har været kommunalbestyrelsesmedlem i 18 år i først Rønne Komme og dernæst Bornholms Regionskommune.

Han tror, den gode stemning skyldes, at han har gjort sig stor umage med at inddrage alle medlemmerne i rådets arbejde.

– Det har jeg altid lagt vægt på, også i mit arbejdsliv på kasernen, at folk blev hørt, og at de fik medindflydelse. Så det ikke kun var formanden, der stod og blev hørt, fortæller Erik A. Larsen, der var ansat på Almegårds Kaserne, indtil han blev beordret på tjenestemandspension som 60-årig.

Fik 39 procent af stemmerne

Erik A. Larsen stillede første gang op til ældrerådsvalget i 2013. Han var på daværende tidspunkt stoppet både på kasernen og som kommunalbestyrelsesmedlem, men han følte, at han stadig havde mere at byde på som samfundsborger.

– På det tidspunkt var jeg jeg jo 12 år yngre, end jeg er nu, og jeg havde stadigvæk mod på at engagere mig i ting. Jeg følte ikke, jeg var færdig. Og så var det meget naturligt at vælge det kommunale ældreråd, fordi jeg kendte jo også den kommunale administration og en masse af de kommunale embedsmænd.

I sin anden periode overtog han formandsposten efter Poul Ancher Hansen, og ved valget i efteråret 2021 slog hans popularitet alle rekorder. Da stemmerne var talt op, viste det sig, at Erik A. Larsen havde fået 2.625 personlige stemmer, svarende til 39 procent af de afgivne stemmer.

Det er det bedste valgresultat i Bornholms Ældreråds historie, og selv var han da også overrasket.

– Jeg var helt forbløffet. Den, der havde fået flest stemmer nogensinde, havde fået 1.400 stemmer, men jeg fik jo næsten dobbelt så mange. Jeg forstod det ikke. Det var noget af et skulderklap, siger han.

Han tror det flotte resultat skyldes, at mange ældre borgere har følt, at han har forsøgt at hjælpe dem med deres problemer. Det kan for eksempel være, hvis de ikke synes, at de har fået den pleje af hjemmeplejen, som de skulle have haft.

– Jeg har gjort meget ud af, når jeg har fået nogle henvendelser, at gå videre med det med det samme. Og også hele tiden holde dem underrettet om, hvad katten sker der. På den måde rygtes det jo også blandt pårørende og blandt andre, siger han.

Af samme årsag har han aldrig fået skældud, når det ikke er lykkedes ham at løse borgernes problemer.

– Der har ikke været én sur bemærkning. Snarere tværtimod har jeg mødt nogle, der har sagt: "Det var godt, I gjorde noget, og det er jo ikke jeres skyld. I har gjort, hvad I kunne."

Grimme sager med omsorgssvigt og plejesvigt

Det har dog ikke været lutter lagkage at være formand for Bornholms Ældreråd.

Gennem årene er han blevet gjort bekendt med en del "grimme sager" med omsorgssvigt og plejesvigt, men heldigvis har han i samarbejde med regionskommunens velfærdsdirektør, Trine Dorow, kunnet få orden på tingene.

Det sværeste har været, når han har fået en henvendelse om en ældre person, som ville have bedst af at komme på plejehjem, men som ikke selv ønsker det.

– Jeg har fået nogle henvendelser, hvor de har ligget i eget hjem og fået besøg 10-12 gange i døgnet, og hvor jeg har tænkt, hvorfor kommer de ikke på plejehjem. Sådan noget har været svært, for det kan du jo ikke tvinge folk til.

Det har også rørt ham, når han har besøgt demensafsnittet på Plejecenter Snorrebakken.

– Det har brændt sig fast i mine erindringer, for der sidder altså mennesker, som ikke ved, hvem de er, eller hvor gamle de er. Mennesker, man har kendt som nogle aktive mennesker i vores samfund, er nu blevet ramt af demens og sidder bare dér og kigger ud i luften.

Han glæder sig dog over, at beboerne på plejecentrene generelt bliver behandlet rigtig godt af personalet.

– Når jeg har været besøg på plejecentrene, har det været meget forskelligt, hvad man har oplevet der. Men jeg vil fremhæve Aabo i Aakirkeby. Det har altid været en fornøjelse at komme der, siger han.

Arbejdet i ældrerådet har især givet mening for ham, når det er lykkedes at forhindre nogle af de spareforslag, som hvert år kommer i forbindelse med budgetforhandlingerne i regionskommunen.

– Vi har jo givet mange input til socialudvalget hos kommunalbestyrelsen, ikke mindst i forbindelse med budgettet. Jeg har også kendt de der gruppeformænd, fra dengang jeg var i politik, så hvis der var noget, der var særlig vigtigt, så har jeg altid ringet til dem, inden de skulle have budgetseminarer og samlinger. Og jeg må sige, der er altså blevet lyttet. Så på den måde har man jo haft meget indflydelse på, hvad der skete.

Derfor stopper han

Nu er tiden dog kommet til at træde tilbage, og det er der en bestemt årsag til.

– Nu er jeg jo blevet 78 år, og jeg har været formand i to perioder. Jeg synes, vi har været med til at gøre en forskel, men nu synes jeg, der skal nogle nye kræfter til. Man skal ikke bare hænge på for at hænge på.

Selvom det har givet ham stor glæde at hjælpe ældre borgere, har det også tæret på det mentale, indrømmer han.

– Jeg føler, at jeg måske er nået dertil nu, hvor jeg er fyldt op.

– Jeg har haft nogle oplevelser, hvor det ikke har været rimeligt over for ældre mennesker. Og jeg ved godt, at vi har en kommune, hvor vi mangler penge, det har vi altid gjort. Men der er nogle steder, jeg mener, man godt kunne have prioriteret anderledes.

Han glæder sig over, at han nu får mere tid i kalenderen til at besøge sine børn og børnebørn, som alle bor på Sjælland. Det har nemlig ikke altid været muligt, mens han har været formand for ældrerådet.

– Hver gang min kone og jeg har skullet rejse eller besøge vores børn, har vi skullet ind og kigge i kalenderen. Kunne det nu lade sig gøre, kunne jeg flytte nogle møder og alt det der. Det glæder jeg mig sådan set til at være fri for. Nu kan vi gøre, som vi vil.

Han takker samtidig sin hustru, Marianne, for at have bakket ham op, når ældrerådet har taget hans tid.

– Hvis du ikke har forståelsen derhjemmefra fra din kone, så kan du ikke være med i det her. Hvis du derhjemme hele tiden skal prøve at bortforklare, hvorfor du skal det og det, så går det ikke. Så skal man ikke gå ind i sådan noget arbejde.

Tror du, du kan finde ud af ikke at have en eller anden post, hvor du skal udrette noget for samfundet?

– Det tror jeg faktisk godt, jeg kan. Jeg er ikke den type, der sætter mig hen i en lænestol og bare kigger ud. Vi har som sagt to børn ovre, og vores datter er alene med to små børn, så dem glæder jeg mig til at se noget mere.

Vil blive boende på Bornholm

Selvom deres børn og børnebørn bor ovre, er det ikke planen, at Erik og Marianne skal flytte tættere på dem.

– Det har vi jo drøftet en del. Jeg er jo født her på Bornholm, og Marianne kommer fra Falster, men hendes lillesøster bor her jo også.

– Jeg kan ikke forestille mig at flytte fra øen på nuværende tidspunkt. Vi har en stor vennekreds, vi har mange bekendte, og jeg kan godt lide, at der er mange, der hilser på mig og smiler, også selvom jeg ikke kender dem. Det vil jeg ikke opleve, hvis jeg flytter et andet sted hen i landet. Derfor har vi sagt, at vi vil blive i vores etplanshus i Rønne, så længe vi kan gå og kravle. I hvert fald i fem-syv år, og så må vi se efter det.

Du har ikke noget behov for at flytte et sted hen, hvor du kan være anonym?

– Nej, det har jeg ikke. Jeg har det godt med at omgås folk på den måde. Jeg kan godt lide at snakke med folk. Der er jeg nok ret meget socialt anlagt.

Mange ældre har henvendt til dig gennem årene, hvis de har haft nogle problemer. Det har ikke skræmt dig væk fra, at du selv skulle tilbringe flere år her?

– Nej, jeg synes generelt, at vi har en god ældrepleje. Og den nye ældrelov, som nu bliver indført 1. juli, forventer jeg mig en hel del af. Den giver noget frihed til de ældre og mere frihed til personalet. I stedet for at de skal gøre rent i fire minutter på badeværelset, og to minutter i køkkenet, at de så i stedet for kan aftale med den ældre borger, hvad det er, der skal laves, siger Erik A. Larsen, som 1. januar overlader formandsposten i Bornholms Ældreråd til Michael Grønbech-Dam.