Simon Nissen er ny korpsmester i beredskabet

Torben Østergaard Møller

Journalist

Simon Nissen er netop tiltrådt som KPM, korpsmester, i Beredskabsstyrelsen Bornholm. Han kommer oprindeligt fra Oksbøl i det yderste Vestjylland og havde tidligere kun været på besøg her i det yderste Østdanmark én gang. Og da satte han i løb…

Hvor er du født og opvokset?

– I Vestjylland i en by, der hedder Oksbøl, så jeg er langt hjemmefra. Byen er kendt for en stor militærkaserne og et kæmpestort øvelsesområde. Vi var far, mor, min lillebror og mig. Jeg gik i folkeskole i Oksbøl og på gymnasiet i Varde.

– Dernæst flyttede jeg i 2017 til Odense for at læse en kandidat i erhvervsøkonomi. Jeg blev i byen og arbejdede et år i en startup virksomhed, som havde med e-sport at gøre. I begyndelsen var jeg ret glad for det. Jeg syntes, at jeg havde mange fede arbejdsopgaver, men det hele foregik også meget bag en computerskærm, og jeg savnede lidt at have mere med ledelse og med mennesker at gøre, at kunne se folk i øjnene frem for altid at skulle se dem igennem en skærm.

– Jeg savnede en eller andet form for ansvar og en forpligtethed over for andre på en lidt mere fysisk måde. Under min bachelor, var der så en, som havde fortalt, at han bare skulle ha' sin bachelor, fordi han ville være officer i hæren, og den kunne være en genvej til det, og så tjekkede jeg, hvad der egentlig lå i det.

– Der kom så noget frem om Beredskabsstyrelsen, og det er noget, jeg kendte lidt til, for min far har kørt som indsatsleder i mange år i det kommunale beredskab, og vi har tit som børn været med ude at se nogle brande og nogle forskellige ting, og det var jo spændende dengang.

– Der var en liste over forskellige officersuddannelser, det var jo i hæren, søværnet, flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen, som er det statslige beredskab, og jeg tænkte, at jeg ikke ville være soldat, for jeg vil ikke i krig. Men Beredskabsstyrelsen, dét kender jeg lidt til. Så var jeg igennem et optagelsesforløb og kom altså ind på uddannelsen. Den tog to og et halvt år, og jeg blev færdig her i december.

Har du så følt, at du forlod skærmlivet og trådte ud i virkeligheden?

– Ja, for de første seks måneder starter du faktisk i det, som er en værnepligt i Beredskabsstyrelsen, så der var jeg i Herning som værnepligtig. Det var på det manuelle niveau, hvor det er mig, der har tingene i hænderne, og ja, der var sgu ikke noget computer der, det var bare ud at arbejde hele dagen, syv til fire hver dag.

Hvordan var det?

– Lige på det tidspunkt syntes jeg, at det var det fedeste, for jeg trængte bare virkelig til at lave noget andet. Efter seks måneder der starter man i Haderslev på sergentskolen, som var i fem måneder, hvor man går lidt mere ind i den her lederrolle, og hvor man er med til at undervise de andre, man går i skole med, og bliver rigtig god til at undervise.

– Det er jo også det, vi laver i Beredskabsstyrelsen. Vi underviser de værnepligtige i alle de fag, de nu har igennem deres uddannelse. Samtidig lærer man også at få noget mere ansvar i forhold til alt det operative, vi laver i Beredskabsstyrelsen. Altså, når vi har vagter og sådan noget. Så det var en rigtig fed tid. Der lærte man helt vildt meget om sig selv.

– Jeg var på sergentskolen i fem måneder og dernæst ude i fem måneder at arbejde som sergent på kasernen i Thisted. Så starter man på officersskolen inde på Svanemøllen i København, det er 13 måneder, hvor det så er tilbage til at sidde ret meget på skolebænken, ligesom i universitetstiden. Der har man lidt mere ledelsesfag, hvor man dykker rigtig meget ned i det teoretiske.

– Og så her 16. december var vi inde ved kongen og hilse på ham, og han sagde tillykke, og 18. december blev vi udnævnt ude på Holmen i København.

Det er så en helt ny uddannelse, men tænker du, at du nu satser på nummer to?

– Jamen, jeg tror ikke, at det ene udelukker det andet. Beredskabsstyrelsen er heldigvis et sted, som er meget åben over for alle de kompetencer, man kommer med.

Men lige nu er du glad for det, og hvor du er?

– Ja, det er jeg. Helt vildt.

Den 5. januar er du startet hos Beredskabsstyrelsen i Allinge, hvordan er det kommet i stand?

– Inden vi egentlig startede på officersskolen, fik vi at vide, at der var jobgaranti, og at der ville være et job til en. Og jeg tror, det var maj sidste år vi fik en fordelingsnøgle om, hvor mange de manglede på hvert beredskabscenter, og så skulle vi 13 på holdet internt blive enige om, hvem der skulle hvorhen.

– Jeg har så en kæreste, som lige er blevet færdig på medicinstudiet. Hun skulle også vælge et sted, hvor hun skulle i turnus, og vi fik snakket om, hvad pokker vi skulle gøre. Vi er meget aktive, vi dyrker meget sport, vi kan godt lide naturen, og samtidig tænkte vi, at vi gerne ville ud at opleve noget nyt, så hvorfor ikke undersøge muligheden for at komme til Bornholm?

– Det ville jo passe helt perfekt, hvis det kunne lykkes os begge. Det lykkedes hende at komme til Bornholms Hospital, og ja, så fik vi det hele til at passe. Hun har så været i gang siden september, og jeg flyttede med, for i den sidste periode på officersskolen skulle man skrive en afsluttende opgave, og den kunne man bare lave hjemmefra.

Og nu er du så ansat som korpsmester, hvad laver sådan en?

– Jeg er delingsfører for cirka 25 værnepligtige, som skal igennem en ni måneders uddannelse. Jeg har det overordnede ansvar for dem, og dertil har jeg fem sergenter under mig.

Havde du været på Bornholm, før I kom i september?

– Én gang for at løbe en maraton, ellers ikke.

Hvordan er så dit indtryk af Bornholm?

– Det er rigtig godt. Jeg ved ikke, om det er farligt at sammenligne, men jeg sammenligner det nu lidt med vestjyder, som også er helt nede på jorden og lige til at gå til. Og det har været dejligt. Menneskene er dejlige, og så synes jeg, at naturen og alt det, der er herovre, det er fedt. Nu har jeg jo ikke prøvet sommermånederne endnu, så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om.

Fakta

Simon Nissen er født den 14. december 1995.

Han bor i Rønne sammen med sin gravide kæreste, Stine, som er under uddannelse til læge på Bornholms Hospital.