KØB ABONNEMENT
NOTITS / 24. SEP • 16:00

Sæsonafslutning med præmieoverrækkelse

Sæsonafslutning med præmieoverrækkelse
Far og datter, Tommy og Julie Andersen fra Klemensker IF, blev vinder af mandagsturneringen. Foto: Jørn Lund
Journalist

Aakirkeby IF lagde baner og hus til, da DGI Bornholms petanqueudvalg afsluttede sommerens aktiviteter.

Der blev spillet vinspil, grillet pølser og overrakt præmier, fortæller Jørn Lund.

Først modtog Tommy Andersen og Julie Andersen fra Klemensker IF præmier som vindere af en mandags-mixturnering, der spilles seks mandage i sommerens turneringspause. Der var også præmier til Kaare Hansen fra Nyker IF samt Pernille Jensen, Henning Jensen og Merethe Nielsen fra AaIF.

Sommerens seksmandsturnering blev vundet af Poulsker IF foran Klemensker IF, AaIF og Viking Petanque. Som holdleder for Poulsker IF var det Jan Riis Hansen, der modtog den nye vandrepokal.

Der blev i sommerens løb også spillet en firemandsturnering, hvor AaIF vandt foran Nyker IF.

Jan Brink og Leif Møller fra AaIF's vinderhold i firemandsturneringen. Med på holdet er også Marcel Engelbertink, Günter Voss og Karin Nielsen. Foto: Jørn Lund
Jan Brink og Leif Møller fra AaIF's vinderhold i firemandsturneringen. Med på holdet er også Marcel Engelbertink, Günter Voss og Karin Nielsen. Foto: Jørn Lund







FÅ ABONNEMENT