– Politik er et følsomt emne. Det er det jo, fordi det handler om mennesker. Jeg har nogle holdninger til, hvordan samfundet skal indrettes, og andre har nogle andre holdninger. Og når de to mødes, opstår der et spændingsfelt, hvor jeg tror, det kan være svært at holde følelserne inde og give plads til hinanden. Jeg tror altid, det har været sådan, at folk har ladet følelserne komme uden på tøjet, selvom det ikke er konstruktivt i en god debat. Netop det bliver meget nemt på de sociale medier, fordi det er så nemt at skrive hvad som helst bag en skærm.
Hvad kan man gøre ved det?
– Jeg tror, det er svært at få folk til at moderere deres sprogbrug på de sociale medier. Det er ikke noget, man bare kan gøre. For vi har jo trods alt ytringsfrihed, og der skal være plads til alle holdninger, men en god debat og samtale om det er da helt klart noget, som jeg ønsker fyldte mere. Jeg tror, vi skal blive bedre til at tale pænt til hinanden, og det starter jo i de helt små. I skolen bør vi allerede kigge på digital dannelse. Hvordan snakker vi til hinanden og så videre. Og så tror jeg, vi skal være meget bedre til at snakke om, at det er helt okay at være uenige. Det ville da være kedeligt, hvis alle var enige. Men det betyder så også, at vi skal snakke ekstra pænt til hinanden.
Hvad betyder det for den offentlige debat, hvis unge ikke tør blande sig?
– Det betyder helt konkret, at der er en stor del af samfundet, som ikke bliver hørt. Som ikke bliver set. Som ikke bliver anerkendt. Ofte bliver os unge mødt med parolen om, at vi er for unge til at vide noget om verden. Men det er de unge, som er fremtiden for de mennesker, som sidder og sviner dem til. Vi unge viser gang på gang, at vi kan og vil. At vi er flittige, vi er nuancerede, og vi har også ret til at blive hørt. Hvis tusindvis af unge ikke føler, at de kan gøre en forskel, at de bliver lyttet på, at de bliver anerkendt, hvordan kan vi så bryste os af at være et demokratisk foregangsland med tolerance og respekt for hinanden?