Niklas vandt DM i retorik: 'Debatten er ikke kun for dem, som godt kan tage tæsk'

Formanden for Bornholms Ungeråd, Niklas Stenbye, vandt for nylig DM i retorik, hvor han talte om, at tonen på sociale medier er blevet så brutal, at mange unge ikke tør give deres mening til kende af frygt for at blive svinet til.

Hvordan er du blevet opmærksom på, at unge ikke tør at give deres mening til kende på sociale medier?

– Jeg har været aktiv i politik, og dermed også i debatten, i fire år. Det har både været på de sociale medier og ude til diverse debatarrangementer. På et tidspunkt faldt jeg over en undersøgelse fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som viste, at over 60 procent vælger debatten fra på grund af tonen. Der begyndte jeg at tænke, "det kan simpelthen ikke være rigtig, at samfundet går glip af så meget demokratisk potentiale, fordi der er nogle, som ikke kan finde ud af at snakke pænt". Jeg har altid prist mig lykkelig for at bo i Danmark, hvor jeg har mulighed for at mene, hvad jeg vil. Men jeg synes efterhånden, at den demokratiske deltagelse blandt unge er truet markant.

Hvad er i dine øjne årsagen til den brutale tone?

– Politik er et følsomt emne. Det er det jo, fordi det handler om mennesker. Jeg har nogle holdninger til, hvordan samfundet skal indrettes, og andre har nogle andre holdninger. Og når de to mødes, opstår der et spændingsfelt, hvor jeg tror, det kan være svært at holde følelserne inde og give plads til hinanden. Jeg tror altid, det har været sådan, at folk har ladet følelserne komme uden på tøjet, selvom det ikke er konstruktivt i en god debat. Netop det bliver meget nemt på de sociale medier, fordi det er så nemt at skrive hvad som helst bag en skærm.

Hvad kan man gøre ved det?

– Jeg tror, det er svært at få folk til at moderere deres sprogbrug på de sociale medier. Det er ikke noget, man bare kan gøre. For vi har jo trods alt ytringsfrihed, og der skal være plads til alle holdninger, men en god debat og samtale om det er da helt klart noget, som jeg ønsker fyldte mere. Jeg tror, vi skal blive bedre til at tale pænt til hinanden, og det starter jo i de helt små. I skolen bør vi allerede kigge på digital dannelse. Hvordan snakker vi til hinanden og så videre. Og så tror jeg, vi skal være meget bedre til at snakke om, at det er helt okay at være uenige. Det ville da være kedeligt, hvis alle var enige. Men det betyder så også, at vi skal snakke ekstra pænt til hinanden.

Hvad betyder det for den offentlige debat, hvis unge ikke tør blande sig?

– Det betyder helt konkret, at der er en stor del af samfundet, som ikke bliver hørt. Som ikke bliver set. Som ikke bliver anerkendt. Ofte bliver os unge mødt med parolen om, at vi er for unge til at vide noget om verden. Men det er de unge, som er fremtiden for de mennesker, som sidder og sviner dem til. Vi unge viser gang på gang, at vi kan og vil. At vi er flittige, vi er nuancerede, og vi har også ret til at blive hørt. Hvis tusindvis af unge ikke føler, at de kan gøre en forskel, at de bliver lyttet på, at de bliver anerkendt, hvordan kan vi så bryste os af at være et demokratisk foregangsland med tolerance og respekt for hinanden?

Hvilke overvejelser gør du dig selv, inden du blander dig i en debat?

– Jeg er en meget energisk debattør. Jeg bliver ofte tændt, hvis jeg ser eller læser ting, som jeg er rygende uenig eller enig i. Så ofte er jeg meget hurtig til at hoppe ind i debatten. Men min far har altid sagt, "Niklas, vælg dine kampe". Og det gør jeg. Jeg vælger de kampe, hvor jeg føler, at min stemme og mening er vigtig. Men jeg ved også godt, at jeg kan ende med at få en sviner. Men for mig er det det hele værd. Jeg kan godt tage lidt tæsk. Men det er der måske nogle, som ikke kan. De har måske også en holdning, men de tør ikke sige den, fordi de passer på sig selv. Det burde jo ikke være sådan. Debatten er ikke kun for dem, som godt kan tage tæsk. Debatten bør være for alle!

Hvorfor synes du, at retorik er spændende?

– Retorik er ekstremt fascinerende, fordi vi bruger det hver dag. Jeg synes, det er enormt spændende, hvordan man kan moderere sit sprog, og den måde man kommunikerer på ved hjælp af nogle værktøjer for at få det til at passe til forskellige situationer og modtagere og så videre. Retorikken har givet mig meget mere mod til at stille mig frem og tale foran store forsamlinger, og jeg er blevet enormt bevidst om den måde, jeg kommunikerer på. Derudover synes jeg, det er helt vildt spændende, hvordan retorik og kommunikation kan spille så stor en rolle i, hvordan vi opfatter mennesker og verden.

Hvad vil du, når du bliver student?

– Når jeg bliver student, skal jeg have et sabbatår for at tjene nogle penge. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil studere, men jeg overvejer forskellige ting som for eksempel statskundskab, retorik eller politisk kommunikation og ledelse. Verden ligger åben, og jeg ved, at uanset hvad jeg vælger, så vil jeg bruge det til at ændre samfundet til det bedre. Og så må vi se, hvor livet bringer mig hen.

Hvad laver du, når du ikke går i skole?

– Jeg er formand for Venstres Ungdom på Bornholm og generelt meget aktiv i VU på landsplan. Derudover er jeg også formand for Bornholms Ungeråd. Jeg laver meget arbejde i ungerådet, hvor vi prøver at skabe en bedre tilværelse for de unge på Bornholm. Så meget af min tid går med at rende frem og tilbage til og fra møder. Og meget mere. Der er generelt set meget fart over feltet i mit liv. Men jeg prøver selvfølgelig også at få tid til familie, venner og kæreste. Jeg hader at kede mig, så jeg nyder at engagere mig, hvor end jeg kan.

Niklas Stenbye

18 år

Bor i Allinge

Går i 3.g på STX på Campus Bornholm