– Det er med stor glæde, at jeg vender tilbage til Bornholm, hvor jeg oprindeligt kommer fra, og jeg er glad for at få muligheden her hos Advodan, hvor jeg fortsat kan arbejde med juridisk spændende sager, og samtidig være med til at bidrage til det lokale samfund og erhvervsliv både personligt, men også via de sager vi løser, siger Frederikke Hjorth Nisbeth i en pressemeddelelse.
Kammeradvokaten er ikke en statslig institution, men har gennem Finansministeriet en aftale, som med få undtagelser dækker statens behov for advokatbistand på alle retsområder. Frederikke Hjorth Nisbeth kommer med en tung faglig ballast i bagagen, og hos Advodan Bornholm er man glade tilgangen til det juridiske team.
– Hendes juridiske kompetencer og erfaring vil være en værdifuld ressource for vores klienter og for vores kontor her på Bornholm. Hendes passion for øen og hendes ønske om at støtte lokale sager er et perfekt match for Advodan Bornholm, siger Pernille Munch, der er direktør og partner hos Advodan Bornholm.
Frederikke Hjorth Nisbeth starter i sit nye job den 1. november. hol