Kure tilbage i nyt show – særligt én sang er han spændt på

Sarah Thun Kristensen

Journalist

Bjarne Kure er atter klar med et enmandsshow på rent bornholmsk. I modsætning til tidligere er der denne gang blevet plads til et lille strejf af alvor, ligesom man kommer til at mærke historiens vingesus.

Hvad er det for et show, du kommer med?

– Det er et rigtig bornholmsk show; en buket blandede bolsjer med en tre-fire premierer og så noget rigtig gammelt, som er indsamlet i den sidste halvdel af 1800-tallet. Og så kommer der selvfølgelig et par af de faste sange, jeg plejer at have med – blandt andet en sang om Kofoed og Kofoed, der sidder og snakker på en bænk om dagligdags ting, og så er der en sang, der er skrevet ud fra, hvad jeg har læst i Bornholms Tidende.

– Det kan jo være hvad som helst, men i denne her ombæring er det selvfølgelig noget med kunstmuseet, der er for dyrt, og som ikke bliver bygget, Jacob Trøst, der ikke fortsætter som borgmester. Det er blevet et fast indslag på samme melodi, og så skriver jeg fire til seks nye vers hver gang.

Hvordan har du arbejdet med de gamle sange, så de kan underholde folk?

– Der kommer et par sange, som kantor Johansen har indsamlet og puttet i det her, der hedder Bornholmske Samlinger. Jeg kan ikke læse noder, så jeg sidder og læser teksterne for at finde nogen, der passer til temaet. Temaet er sådan lidt, du ved, hvor svært vi mænd har det i vores relationer til kvinder.

– Den ene er en drabelig sang. Det fremgår godt nok ikke af teksten, at han drukner hende. Men i sidste vers, sidder hun altså på havsens bund og leger med sten.

Det var da lidt voldsomt. Og har du så selv sat melodi på?

– Nej, så brugte jeg livlinjen og ringede til en ven, Hans Askou, som er en gammel skolelærer fra den skole, jeg gik på som barn. Han har spillet folkemusik, så længe jeg kan huske, og han har hjulpet mig med at indspille melodistemmen, så det skulle også være de oprindelige melodier.

Hvad er det de gamle sange kan bruges til i 2025?

– Det kan noget, for problemstillingen er stort set den samme i forhold til de sange, som Jens Ole Pihl, Lars Christiansen og jeg selv sidder og skriver. Så tænkte jeg, at det var meget sjovt at hive noget frem, som på en eller anden måde stadigvæk er aktuelt, i hvert fald i forhold til det her tema, jeg arbejder med.

– Den anden vise, det er også en gammel sang, som hedder Præsten og Torkilds Kone, og som det næsten fremgår af titlen, så er det et trekantsdrama, som udspiller sig. Det er også med de oprindelige tekster og den oprindelige melodi fremskaffet på samme måde. Det har været rigtig sjovt at arbejde med at finde de her ting frem, og så digter jeg jo nogle forfærdelige løgnehistorier, som lægger op til det.

Hvad glæder du dig mest til?

– Når man har arbejdet med sådan en ting intensivt i hvert fald i en fire-fem måneder, og efter måske halvandet års tankevirksomhed omkring det, så glæder jeg mig allermest til simpelthen at præsentere det for de gæster, som kommer for at opleve noget bornholmsk.

– Den her kulmination af lang tids arbejde. Det er det, jeg glæder mig allermest til. Og så glæder jeg mig altid til at se og gense nogle af de gæster, som kommer.

Er der mange gengangere?

– Ja, det er der.

Et fast publikum ligefrem?

– Ja, det er det nok. I hvert fald et godt stykke hen ad vejen. Så det glæder jeg mig rigtig meget til. Så møder man dem også bagefter, og så siger de måske, at det var rigtig sjovt eller godt eller sådan noget. Det plejer de i hvert fald.

Er der noget du er lidt spændt på?

– Jeg har valgt at tage et særdeles alvorligt nummer med, og det er sådan lidt atypisk mig, for det skal sgu være en sjov aften, så jeg er lidt spændt på, hvordan folk tager imod det.

– Mit show skal være et sted, hvor man kan grine lidt, hygge lidt og måske synge lidt med, men jeg har også valgt at tage et meget alvorligt nummer med, som handler om bombardementet den 7. og 8. maj 1945. Den hedder 'En Forårsdag i Maj', og det er en tekst, som er skrevet af Svend Lund Pedersen, og så har jeg via hans datter fået lov til at sætte en melodi til.

– Jeg er jeg lidt spændt på, hvordan folk tager imod det, fordi det er noget andet end det, jeg plejer at lave.

Hvordan kan det være, du har valgt at gå den vej?

– Det er måske en tankevækker til den situation, som verden og vi er i med krig flere steder. Vi har et land, der gerne vil udvide sit lands territorium, og det er rettet både mod os i Danmark og mod andre. Så sangen er sådan en påmindelse om, at selvom vi selv synes, vi har levet i fredstid, så gør vi det bare ikke.

Og hvordan går det ellers hos dig?

– Det går godt. Jeg er deltidspensionist og nyder at have lidt mere fritid i forhold til før. Så jeg har tid til at lave musik og alt det her, som jeg nu løber og laver. Så det går rigtig godt, vil jeg sige. Jeg arbejder 60 procent, altså mandag, tirsdag, onsdag, og så holder jeg fri torsdag og fredag, hvor jeg hygger mig med at drikke kaffe og spille guitar.

Bjarne Kure

65 år, bor i Rønne med sin kone

Har to døtre og et barnebarn

Aktuel med nyt enmandsshow i Musikhuzet 31. januar