Heste var hele Eriks liv

Man gik ikke forgæves til Erik Levy Kofoed, hvis man ønskede svar omkring håndtering af heste, og han kunne også fortælle gode historier.

Thor Lund Kure, Mønstergård i Østermarie, skriver mindeord om Erik Levy Kofoed:

Mens hesten som vigtigt træk- og transportdyr blev endelig udfaset midt i 1960’erne, fortsatte Erik med at bruge heste til arbejdsformål længe efter.

Udgangspunktet var fødehjemmet Højvang tæt på Aaker Plantage, som Erik overtog efter farens død i 1970.

Erik etablerede sig som selvstændig landbruger allerede som 21-årig, og hestene spillede en central rolle lige fra begyndelsen.

Kærligheden til heste fik Erik gennem sin barndom, hvor hans far brugte de velplejede heste som trækkraft på landbrugets 18 tønderland. Som en ekstraindtægt kørte Eriks far mælk til mejeriet Broholm i Aakirkeby.

Det var en krævende opgave at få dagligdagen til at hænge sammen, derfor måtte Erik og hans søskende op om morgenen og hjælpe til i landbruget, før de skulle i skole. Skolegangen var dog kun hver anden dag.

Den meget nære tilknytning til hesten som arbejdskammerat må være kommet i forbindelse med opvæksten, hvor især anvendelsen af hesten til præcisionsopgaver som for eksempel pløjning og såning krævede en meget grundig træning.

Tømmertransport

Som ekstraindtægt deltog Erik med udkørsel og transport af tømmer til det lokale savværk i Aakirkeby.

Dette arbejde blev først sent overtaget af tidsbesparende maskinkraft, da anvendelsen af heste i skoven var langt mere nænsomt for skovbunden. For det moderne menneske er det vanskeligt at forstå, hvilken symbiose der opstod mellem hest og kusk – ikke mindst når de store træstammer skulle håndteres.

Erik havde i sine velmagtsdage frederiksborgheste, men til sidst anskaffede han de mere rolige oldenborgheste.

Erik nåede også at køre natrenovation i Aakirkeby, inden de gamle udendørs lokummer blev udfaset af indendørs træk- og slip toiletter. Da arbejdet foregik mens de fleste sov, var det hensigtsmæssigt at bruge hestekraft fremfor larmende lastbiler.

Det var ikke det mest prestigefyldte arbejde men helt nødvendigt. Erik havde i det hele taget ingen fine fornemmelser og nød også at fortælle historier om natkørslen.

Hans yndlingshistorie handlede om en episode, hvor hestene stak af med en fuldt læsset latrinvogn, mens kusk og hjælper var inde og hente en tønde i baggården. På vej ned ad Doktorbakken i den østlige del af Aakirkeby havde hestene fået så meget fart på, at tønderne begyndte at falde af vognen, mens indholdet på en lang strækning flød ud over vejen.

Studenterkørsel

I mange år kom Erik på Mønstergård og hjalp til med tilkørsel, klargøring og fremstilling af oldenborgheste til årets dyrskue, ligesom han var med til studenterkørsel og skovture. Erik nød opgaverne, men dyrskue og studenterkørsel var højdepunkterne.

Selvom Eriks hukommelse helt naturligt blev svagere med tiden, gik man ikke forgæves, hvis man ønskede svar omkring håndtering af heste, seletøj og forspænding eller blot en førstehåndsberetning om den tid, hvor hesten var uundværlig i dagligdagen. Erik levede helt naturligt de sidste år meget i fortiden. I stuen var der mange billeder, hvor Erik var sammen med sine heste i en eller anden situation.

På mit sidste besøg fik jeg en detaljeret forklaring på, hvordan man skulle indstille seler med mere, hvis det blev nødvendigt at spænde tre heste foran et markredskab.

Eriks sidste tur

Med stor indlevelse fortalte han om sine erfaringer med ligvognskørsel i Aakirkeby, hvor han hjalp den sidste hestevognmand Christensen, inden han lukkede forretningen ned.

Han var helt sikker på, at der skete mere i hestenes hoveder, end vi lige umiddelbart lagde mærke til. For lige så hurtigt, at kisten blev sat op på vognen, faldt hestene helt til ro og gik frem i roligt tempo, så ligtoget kunne følge med.

Erik fik sin sidste rolige tur med bil fra kirken til kirkegården i den sydlige del af Aakirkeby. Desværre var det ikke realistisk at gennemføre turen med rigtige hestekræfter.