Halil er fodbolddommer: 'Jeg synes, det er fantastisk'

Halil Durakovic er forholdsvis ny formand for DBU Bornholms dommerudvalg. Han vil have mere struktur i det arbejde, som foregår – til gavn for både dommerne og klubberne.

Hvor lang tid har du selv været dommer?

– Jeg blev uddannet dommer i 2022, hvilket jeg blev, fordi der mangler fodbolddommere her på Bornholm. Og jeg har lidt erfaring fra at være både spiller og træner.

Hvad synes du selv om at være dommer?

– Jeg synes, det er fantastisk. Jeg ærgrer mig faktisk, at jeg ikke startede med det tidligere, for det er fantastisk at være. Jeg er rangeret til at dømme i Københavnsserien, men kan desværre ikke komme længere op. Alderen tillader det ikke. Så skulle jeg måske være begyndt som 25-årig.

Hvad er det, det giver dig?

– Jamen, det er adrenalin. Når du er inde på banen, og du skal vurdere. Du er sammen med unge mennesker, og du bidrager til noget. Udover det, så får du også lidt kondi. Du løber. Det er fantastisk. Der er en rigtig god blanding.

Hvordan adskiller det at være spiller og træner fra selv at være dommer?

– Man får indblik i nogle andre facetter af spillet Vi har vores forskellige roller. De (spillere og trænere, red.) har forskellige roller. Dommeren er den retfærdige og vil dømme på en måde, hvor man beskytter alle spillere.

– Træneren fokuserer på spillerne og taktikken og vil selvfølgelig gerne vinde. Spillerne, de fokuserer kun på én ting, som er at stoppe modstanderen og så skal de bare score mål.

Hvad fik dig så til at skille op til at være formand for dommerudvalget?

– Jeg fik den mulighed i udvalget, og jeg synes, jeg kunne bidrage til bedre fodbold her på Bornholm. Og så ville jeg meget gerne skaffe bedre forhold for dommerne her på Bornholm.

Hvad er det så, du gerne vil gøre?

– Jeg arbejder for både at udvikle dommerne endnu mere og så vil jeg gerne have, at så mange som muligt har lyst til at være dommer her på Bornholm. Vi er 38 aktive dommere nu, og det er fantastisk. Der har været nogle dommere, som har trukket et rigtig stort læs, så det er godt, de kan aflastes lidt.

– Når du skal dømme måske fem kampe i løbet af ugen, så går de ud over i benene – især når man er lidt oppe i alderen. Aldersmæssigt ligger vi i den tunge ende, hvad angår fodbolddommere. Men heldigvis kommer der nogle unge dommere til. Om man kan sige, at de er talenter eller ej, ved jeg ikke, men det er nogle unge dommere med potentiale.

– Vi har også et online dommerkursus nu, og det kan måske også være med til at gøre det nemmere at skaffe nok dommere. På den måde behøver du ikke altid at have en instruktør ud, og holdet behøver heller ikke at være helt så stort, før man afholder et kursus.

Hvordan synes du så, at det er det her samspil mellem spillere, trænere og dommer her på Bornholm?

– Der, synes jeg, at det går den rigtige vej. Det er ikke, fordi der har været nogle specifikke problemer, men vi har til denne sæson udvalgt nogle fokuspunkter. Det er noget nyt, som vi har startet i Dommerudvalg – i samarbejde med Dommerklubben.

– Det bliver for det tekniske felt og protester i løbet af kampen, og det er forhåbentlig sendt ud til trænerne og klubberne. Med fokuspunkterne har vi beskrevet, hvad det betyder, hvad der står i fodboldloven, hvad sanktionerne er, og hvorfor dommerne så ender med at dømme, som de gør.

– På den måde har trænerne og klubberne et fælles forståelsesgrundlag, når der sker noget på disse punkter. De er informeret om, hvordan vi dømmer og kender til det. Jeg synes, det er et godt udgangspunkt, når vi alle sammen ved, hvad der er målet.

Har der været nogle problemer med samspillet mellem trænere og dommere?

– Ja, der har været noget fra før i tiden, men det er ikke noget, som minder om, hvad der eksempelvis er sket på Sjælland, hvor det har været ret voldsomt. Der er vi slet ikke. Vi arbejder altid på at blive bedre. Mit motto er, at du altid kan blive bedre. Du kan forbedre dig, og det kan vi både som spillere, trænere og dommere. Alle kan det, og vi vil jo alle have, at kampen skal foregå på en ordentlig måde, hvor vi respekterer hinanden. Det er både for spillerne overfor dommeren, men det er også dommerne overfor spillerne.

– Det skal være sjovt for allesammen. Det kan ikke være rigtigt, at man bruger tid i weekenden, og så kommer man der, og man bliver kaldt den ene eller den anden. Det dur ikke. Vi vil ikke have, at dommerne skal komme hjem og være kede af det og ked af de oplevelser, der har været.

Hvilken forskel tror du så også, du skal være med til at lave i forhold til at være formand for dommerudvalget?

– Der skal mere struktur. Altså, jeg startede for ikke så lang tid siden, men jeg vil gerne have noget mere struktur og nogle ting ned på skrift. Det kan også være på forskellige ansvarsområder, og vi skal gøre noget mere for dommerne med kurser.

Halil Durakovic

53 år gammel

Kom til Bornholm i 1996, hvor han kom til fra Bosnien

Arbejder som sagsbehandler i BRK

Formand for DBU Bornholms Dommerudvalg

Har selv spillet og trænet i diverse fodboldklubber på Bornholm