Fylder 95: Frisk mod på den kommende tid

Tidligere borgmester i Ishøj Kommune, Per Madsen, fylder 95 år og erklærer, at han er still-going-strong.

Per Madsen havde torsdag inviteret familien på en god middag i København, og lørdag er der inviteret til åbent hus i hjemmet i Ishøj.

Den tidligere markante borgmester i Ishøj Kommune i perioden fra 1974-2000, er netop fyldt 95 år. Han lyder frisk, da Tidende tidligere på ugen fanger ham over telefonen, og han har stadigvæk en umiskendelig bornholmsk tone i sproget:

– Ja, jeg har det skam udmærket. Jeg fejler ikke noget, så vidt jeg ved...

Per Madsen flyttede fra Bornholm i 1953. Men han erklærer, at han tænker meget på øen og kommer her tit, fordi hans børn er flinke til at tage ham med hertil. Det er kun en måned siden, at han senest var på Bornholm, og der er booket en ny tur senere på sommeren.

– Så tager vi rundt på hele Bornholm, og jeg kan fortælle de unge mennesker noget om øen. Jeg spiser nogle røgede sild. Det er dejligt at få dem varme lige fra røgeovnen. Vi har stadig familie på Bornholm, særligt på min afdøde kones side. Dem plejer vi så vidt, vi orker det, og de kommer også her hos mig.

Hele landet lærte Per Madsen at kende i de år, hvor han forsøgte at trænge igennem med den holdning, at det var urimeligt, at en af landets "fattige" kommuner skulle løse Danmarks indvandrerproblem, og han efterlyste en indvandrerpolitik fra Folketingets side. Han ville ikke have mere end 10 procent indvandrere i områderne for at undgå "parallelsamfund". Det gjorde ham til uvenner med partitoppen i Socialdemokratiet.

Langt senere erkendte statsminister Mette Frederiksen, at den socialdemokratiske ledelse burde have lyttet til Per Madsen og andre borgmestre fra Københavns vestegn.

Moren var i byrådet

Men for Per Madsen startede det på Bornholm. Hans mor, Hilda, kom fra Norge, og faren, Hans Holger Bernhard Madsen, var fra Vordingborg. De mødte hinanden på Askov Højskole i Jylland.

– Højskoletiden kom til at præge deres livsholdning. Min far blev anbefalet af tage til Bornholm og søge en lærerstilling i Rønne. Så de dampede af sted til Bornholm i 1929 og slog sig ned i Rønne, hvor jeg blev født i 1930.

Hilda Madsen blev medlem af Rønne Byråd som en af de første kvindelige folkevalgte på Bornholm.

– Det var en stor sag dengang. Hun var ikke bange for at sige noget. Hun var også formand for det socialdemokratiske kvindeudvalg i Rønne, fortæller Per Madsen.

Langt senere er den politiske linje i familien blevet fortsat af Per Madsens datter, Annelise Madsen, der har været medlem af Ishøj Byråd i 12 år.

God tid i DSU

– Hjemmet var meget præget af højskoletanken. Jeg kom med i DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) i 1946, og jeg har været socialdemokrat lige siden. Det holder jeg stadigvæk fast i, og jeg tillader mig at kritisere dem en gang imellem. Det har de godt af.

– Jeg havde hele min barndom og ungdom i Rønne. Det var en dejlig tid. Det var mægtigt at være med i DSU og Faglig Ungdom, og jeg var rundt med toget for at agitere andre steder på øen, og vi lavede kurser, fortæller Per Madsen.

Per Madsen blev udlært smed og maskinarbejder på Bornholms Maskinfabrik i Østergade i Rønne.

– Derefter var jeg reparatør på Rabækkeværket i et par år. Men så sagde den gamle mester: "Du skal sgu da over at prøve noget andet end at gå her og tygge skærver på Rabækkan".

Han pakkede cyklen

Det gav Per Madsen et skub til at komme over til kæresten Else, som var flyttet Sjælland, hvor hun arbejde som sygeplejerske.

– Jeg pakkede cyklen og tog herover. Jeg stod på Rådhuspladsen og var kommet til D i telefonbogen. Dansk Påhængsvognsfabrik. Nå påhængsvogne, det kan jeg nok klare, tænkte jeg. Så ringede jeg og sagde, at jeg var lige kommet med båden fra Bornholm og søgte et arbejde. De stod og manglede en smed, og jeg sagde, at jeg kunne lave alt muligt. Så var det var bare på cyklen og af sted og finde et værelse. Det tog mig en halv time at finde et arbejde, og jeg har aldrig prøvet at være arbejdsløs.

– Else og jeg lærte hinanden at kende i Rønne Roklub. Jeg har roet Bornholm rundt fem gange. Det var sådan noget, man gjorde på en weekend, hvis vi startede fredag eftermiddag. Så gik den weekend, og vi fik 110 kilometer i protokollen.

Else og Per Madsen blev gift i 1955 og flyttede året efter ind i et hus, de fik bygget ved Ishøj Strand. Her fik de deres tre børn, og det var her, at Per Madsens spæde politiske karriere begyndte, da repræsentanter fra den lokale socialdemokratiske partiforening bankede på.

Han startede i Ishøj Sogneråd i 1966, og han sluttede sin politiske karriere efter 35 år som folkevalgt.

En ged på altanen

Hvordan ser du tilbage på din lange politiske karriere?

– Det var en herlig tid, du. Jeg kom jo ind i mange andre ting. Jeg var i mange år formand for Hovedstadens Naturgasselskab og var med til at få udbygget naturgassystemet i hele hovedstadsområdet. Jeg havde meget fornøjelse af det.

– Det viste sig hurtigt, at jeg lokalt havde en fantastisk opbakning. Jeg fik over 50 procent af stemmerne nogle gange. Det var meget sjovt, for jeg var kommet som en slags fribytter, der fik banket noget op herude. Da jeg kom til Ishøj Kommune, var her 1.998 indbyggere. Så kom fingerplanen for hovedstadsområdet, hvor der skulle ske udvikling, og så kom motorvejen. I dag er her over 24.000 indbyggere.

– Så fik vi alt det med indvandrerspørgsmålet. De store boligselskaber havde bygget masser af lejligheder og stod og manglede indflyttere. Så var det, at der kom en masse fra Tyrkiet og andre steder. Vi tog godt imod dem, og vi fik gang i kommunen. Men der blev ballade og panik over det, for de kom med andre skikke. Nogle holdt ged på altanen, og der skete mange sjove ting dengang.

– Men så fik vi lavet nogle kolonihaver, og der faldt ro over tingene.

Blev ugleset

På et tidspunkt blev det for meget for Per Madsen, der ønskede landspolitisk handling for at undgå etableringen af små indvandrersamfund, hvor man lægger pres på hinanden og indfører normer og skikke, man kender hjemmefra.

– Jeg blev ugleset, for jeg gik jo ikke ind og spurgte partiledelsen, hvad man skulle tro og tænke. Jeg sagde, at jeg er valgt i Ishøj og valgt til at varetage Ishøj-borgernes interesser. Jeg var tit uenig i, hvad de fandt på inde på Christiansborg, for det var nogle gange for meget præget af ideologi.

Fik uenigheden med dit parti dig til at overveje, om du skulle melde dig ud af partiet?

– Nej, for søren da. Jeg har været socialdemokrat, siden jeg var 16 år. Men når partiet begyndte at slingre i valsen, sagde jeg sgu da fra.

– Jeg møder stadigvæk op til generalforsamlinger og sådan noget i den lokale partiforening, og så tager jeg også ordet ind imellem for at drille dem lidt...

Skal holde sig i gang

Per Madsen bor stadig i det hus, han fik bygget i 1956. Nu er han alene, efter at Else døde i 2019.

– Det er et dejligt hus. 144 kvadratmeter og en dejlig stor have på tusind kvadratmeter. Jeg har heldigvis græsplæne på det meste.

Får du ikke noget hjælp?

– Jo, til beskæring af træer og buske og den slags. Men græsset kan jeg selv slå. Jeg har en elektrisk plæneklipper.

– Jeg laver min mad selv, jeg støvsuger og vasker gulv. Man skal holde sig i gang, så længe man kan. En gang imellem dukker en af døtrene op og gør rent. "Jeg havde tænkt mig at gøre det i morgen", siger jeg. "Ja, det er godt med dig", siger de så.

– Jeg klager ikke. Jeg det godt og sover godt om natten. Jeg har en datter boende skråt overfor, og min anden datter bor 300 meter herfra, og min søn bor i Greve, og jeg har gode børnebørn. Jeg har familien tæt omkring mig.

Imponeret over Bornholm

Per Madsen følger med i nyhederne og holder to aviser – Politiken og Bornholms Tidende:

Så du følger med i, hvad der sker på Bornholm?

– Ja, det kan du tro. Jeg synes, der er en god drift på Bornholm. Jeg er imponeret over alt det, man har fået sat gang i. Særlig det med vindmøllerne på havet. Jeg er stolt over, at man har gjort så meget, også med havnen i Rønne. At øen har taget sig sammen til at være så aktiv, det er en præstation. Der er meget initiativ og gang i den mange steder på øen.

Og så har der lige været folkemøde?

– Ja, ja. Men jeg gider ikke tage til folkemøde og hilse på alle dem, der render rundt på gaderne herovre. Jeg tager hellere til Bornholm og snakker med bornholmerne.

Still-going-strong

Der er nok også en del bornholmere, der husker dig fra din tid som borgmester?

– Ja. Jeg har jo været temmelig berygtet til tider – for mine meningers mod...

Men jeg synes, at du lyder temmelig blid – er du blevet mere blid på dine gamle dage?

– Neeej, jeg føler selv, at jeg er som jeg altid har været. Jeg har altid prøvet at se tingene fra flere sider og skære igennem, særligt hvis der gik for meget partipolitik i tingene – og man glemte at se på, hvad der tjente borgernes interesser.

Tak for snakken og tillykke med fødselsdagen.

– Tak skal du have. Og husk på, at jeg er still-going-strong, og at jeg har frisk mod på den kommende tid.