Den seneste udkom i 2020 med titlen "Omveje". Dagbladet Informations anmelder kaldte i den forbindelse Mathiesen for "en af rigets bedste og mest egensindige poeter".
Kristeligt Dagblad døbte ham "skjald for verdens små mirakler", og anmelder Martin Rohr Gregersen skrev blandt andet:
"Mathiesens særkende og styrke er, at han som få formår at få de almindeligste ting til at lyse op og stå frem i al deres overrumplende nuancerigdom og fylde. "Omveje" er værd at køre efter og viser Mathiesen i absolut storform".
Eske K. Mathiesen modtog i 2009 Kritikerprisen, som uddeles af Litteraturkritikernes Lav, for digtsamlingen "Bonjour monsieur Satie", og hans "Samlede digte" udkom i fire bind i 2015-16.
De udløste en "lyksalig litterær fryd efterfulgt af en inciterende undren over, at man dog ikke har hørt om disse skriverier tidligere" hos Jyllands-Postens anmelder Tobias Skiveren.