Erling Haagensen udgiver ny bog

Erling Haagensen udgiver ny bog
Erling Haagensen er snart aktuel med en ny bog. Arkivfoto: Allan Rieck
BOG | GUDHJEM | Onsdag 20. oktober 2021 • 11:30
Holger Larsen
Journalist
BOG | GUDHJEM | Onsdag 20. oktober 2021 • 11:30

Forfatteren Erling Haagensen er mest kendt for sine danske og internationale bøger og tv-programmer om de bornholmske rundkirker og deres mulige forbindelse til tempelridderne.

Nu har han kastet sig over et andet bornholmsk emne med interesse langt ud over Bornholm. Hans nye bog 'Fortællinger fra Gudhjem', med undertitlen 'Og noget om H.P. Haagensen', udkommer 5. november, hvor den er med på årets Bogforum. Det oplyser Wadskær Forlag i en pressemeddelelse.

– Med udgangspunkt i Gudhjem repræsenterer bogen et stykke spændende kulturhistorie fra perioden slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Gennem en række dramatiske øjenvidneberetninger fortælles historier, der giver et følsomt indblik i det liv og den by, der var engang – hvilket for de fleste af byens omkring 600.000 årligt besøgende turister vil være både en overraskende og en tankevækkende kontrast til det, Gudhjem er i dag, skriver Andreas Wadskær om bogen.

Erling Haagensen, der den 20. oktober fylder 76 år, har blandt andet været journalist på Bornholms Tidende og Bornholmeren og stationschef på TV-Bornholm, inden han for alvor kastede sig over at skrive og lave film.

Bogen er andet bind i slægtsforskningsserien "Glemte Danskere". Første bind i serien er "Gå på rov i dit familietræ – Bliv familiens historiefortæller" skrevet af en anden bornholmer, Dorte Kofoed, der også skriver om slægtsforskning i Bornholms Tidende. 



BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT