Drømmeekspert tager hul på sin: At flytte til Bornholm

Torben Østergaard Møller

Journalist

Nils Elmark har været vidt omkring i både journalistikken og forskningen og dertil også geografisk. Efter i årevis sammen med fru Berit at have besøgt Bornholm hvert år, tager de nu springet og flytter til Allinge.

Hvor befinder du dig lige nu?

– Lige midt i Istanbul. På ferie.

Hvor er du født og opvokset?

– På Frederiksberg, hvor jeg gik i Skolen på Duevej og senere i Statsgymnasiet Schneekloths Skole på Værnedamsvej. Jeg tog det, der dengang hed en nysproglig studentereksamen, og dernæst blev jeg soldat, så jeg var i 12 måneder i den kongelige danske livgarde.

– Og derefter så kom jeg på Journalisthøjskolen i Aarhus. Jeg søgte ind, fordi jeg vidste, at man kunne få to fridage, hvis man enten søgte et job eller en uddannelse i Jylland. Jeg tænkte, at jeg trængte til to dage fri fra vagttjeneste. Det var ikke særlig velovervejet, og efter optagelsesprøven glemte jeg lidt om det, indtil jeg blev hjemsendt – men så kom der en melding om, at nu var jeg optaget på Journalisthøjskolen og skulle møde der. Det var i 1974, og så blev jeg journalist.

– Jeg var undervejs i praktik på Dagbladet Roskilde, så jeg er uddannet på et lokalt dagblad med en skrivemaskine, fastnettelefon og manuskriptpapir. Jeg arbejdede et par år med lokaljournalistik, men så fik jeg et job som redaktionssekretær på, dengang hed det Fogtdals Forlag, nu hedder det Bonnier Publications.

Jeg arbejdede på forskellige blade derinde "Bilen", "Penge og privatøkonomi" og så videre, men så fik jeg lyst til at prøve at arbejde som freelancejournalist, hvilket jeg gjorde i fire-fem år. Men pludselig var der flere penge i at skrive pressemeddelelser end at skrive artikler, og så blev jeg pr-rådgiver og startede et pr-bureau.

– På et tidspunkt gik der sådan lidt akademia over public relations-branchen, og det hele skulle være så fint, og så tog jeg til Skotland og fik en Master of Science for Public Relations på University of Stirling. Jeg har faktisk ret til at gå med kilt! Jeg har desværre ikke nogen, men universitetet har en kilt, og da jeg har den masters degree derfra, så kan jeg i princippet gået med kilt.

Hvordan fandt du på det spring?

– Jamen, jeg havde gået i 15 år, uden jeg have lært noget nyt, og så syntes jeg, at det kunne sgu da være sjovt. Jeg kom tilbage fra Skotland og startede et pr-bureau og arbejdede som pr-rådgiver rundt i Norden.

– Omkring 2000, da vi havde dotcom-krisen, hvor aktiekurserne for mange internetbaserede selskaber faldt drastisk, begyndte jeg så at arbejde som fremtidsforsker. Det startede med, at jeg arbejdede for Sonofon, hvor vi så på, hvordan bliver vores fremtid her i Sonofon, og hvad er det, der kommer.

– Så skrev jeg min første bog, "Grib fremtiden", og mange af de ting, jeg skrev i bogen, blev senere virkeligt. Jeg gik ind og analyserede, hvad der sker med mobiltelefoner, og sagde, at det er slut for musikindustrien, som vi kender den. Så jeg begyndte mere og mere at tale og skrive fremtiden og arbejde som rådgiver i forhold til, hvad der venter og er på vej.

– I 2010 kom så filmen "Inception", som handler om konsulenter, der bryder ind i hovedet på folk, og hvor de blander deres drømme med kundens drømme. Og det gik op for mig, at det, der holdt virksomhedsledere tilbage, det var, at de i virkeligheden havde en gammel drøm. De forsøgte at holde liv i et eller andet, som de måske skulle have opgivet for længe siden. Men hvordan finder man så en ny drøm?

– Jeg lavede noget mere trend research, for du skal have tiden med dig, og du skal finde din nye drøm i den tid, du befinder dig i. Og det ledte mig til London, hvor jeg etablerede jeg mig med mit firma Incepcion, hvor jeg netop arbejdede med at se, hvordan virksomheder kan få nye drømme.

– Og det har jeg gjort lige siden. Nu har jeg trukket mig lidt mere tilbage, men jeg arbejder lidt i Sverige, og jeg har nogle freelance-opgaver i København. Men under al den her tid har min kone og jeg altid været minimum en, helst to gange om året på Bornholm.

– Så Bornholm har altid været det næste sted, vi gerne ville være.

Apropos drømme, så var Bornholm jeres drøm?

– Ja, den var vores drøm. Og vi har gået og kigget på et hus på Fuglesangen nr. 13. Hver gang vi har gået forbi, har min kone sagt, "bare det engang kommer til salg!".

– Og det gjorde det her i sommer, og så sagde jeg, at nu køber vi huset. Så må vi se at få skippet huset i Helsingør så småningom. Så starter vi med, at jeg flytter til Bornholm, og når vi får solgt huset, så kommer min kone også over. Så det var en drøm, og det var drømmehuset.

Og drømme ved du jo noget om?

– Ja, jeg har hele tiden sagt, at det, der er afgørende, det er, at folk har nogle ordentlige drømme. Hvis bare de har nogle ordentlige drømme, så ender det godt.

Og nu realiserer I jeres drøm, og det er jo godt, synes I jo begge to?

– Jamen, hør nu her, det er så fantastisk! Så snart, vi er inde i huset, siger jeg, "ved du hvad, det er jo her, jeg skal sidde og skrive min næste bog". Altså, jeg har jo hidtil skrevet fire.

Fakta

Nils Elmark er 72 år.

Han er gift med Berit, og sammen har de Nikolaj og Mikkel, som bor i henholdsvis København og Aarhus.

Han har dertil datteren Christina fra et tidligere ægteskab.