Dødsfald: Når Anna-Lise flyttede, var symaskinen med

Anna-Lise Boss Andersen, der blev 95 år, har blandt andet repareret uniformer for militæret.

Et langt og begivenhedsrigt liv fandt sin afslutning den 13. januar, da Anna-Lise Boss Andersen døde i en alder af 95 år.

Hun blev født i Bolleris i Klemensker på et avlsbrug som den yngste af fire søskende. På grund af personlige og økonomiske problemer i 1920’ernes Danmark måtte moren og de fire børn flytte, og faren måtte indlægges på Oringe (psykiatrisk hospital i Vordingborg).

– Mors mange mostre og kusiner og fætre boede i Østermarie, og det var her, at barndomsminderne var fra. De kom også selv til at bo her forskellige steder i Østermarie by, og hun startede med at gå i skole hver anden dag i byskolen, som vi nu kender som Fru Petersens Café, fortæller Anna-Lise Andersens datter, Jette Overlund-Sørensen.

– Lille Lise hentede nymalket mælk i den blå spand, og de handlede sig frem til æg og havde grøntsager i haven, blandt andet portulak. Om sommeren gav en håndværker børnene et lift til stranden i sin åbne lastvogn.

– De andre børn havde ikke æggemadder med i madpakken, da æg var noget man solgte og ikke spiste selv. Lise fik gode venner i skolen, selvom hun ikke sad på første række.

– Derimod viste det sig, at hun kunne sy. Det kom ikke fra fremmede, da både tipoldemor og en onkel (med skrædderforretning i Rønne, Nygade) også kunne bruge nål og tråd.

Læreplads på Gines Minde

– Da familien omkring 1940’erne flyttede til Hasle, fik Lise læreplads på Gines Minde i den systue, som fruen havde der. Her fik hun styr på de grundlæggende ting vedrørende opmåling og tilpasning; færdigheder, der gjorde, at hun igennem resten af sit liv havde syning og tilpasning af beklædning som et til tider indbringende job, fortæller Jette Overlund-Sørensen.

– Ved 2. Verdenskrigs afslutning havde hun mødt Harry Andersen, og de blev gift i 1945 og byggede en cykelhandlerforretning op fra bunden i Vestermarie. Der blev cyklet meget rundt på øen.

Det var en tid med vareknaphed, og et par rullegardiner kunne hurtigt blive til en sommerjakke.

Her blev Per og Jette født, og Inge var der allerede.

– Når Lise og hendes familie flyttede, så flyttede symaskinen med, og den blev større og større, da hun i en periode arbejdede for militæret og reparerede uniformer og sørgede for de rette mærker på de rette steder.

Hun var også leder af systuen hos Simon Madsen (Simon’s) i Rønne i en årrække.

Et rigt pensionistliv

Anna-Lise Andersen mistede Harry i 1992 og Inge i 1993. Men hun levede alligevel et rigt liv, hvor hun mødte familie og venner og gamle vestermariebo, eftersom mange af dem også endte i Rønne, fortæller Jette Overlund-Sørensen.

Anna-Lise Andersen var en ivrig deltager i Ældre Sagen, Knudsker Pensionistforening og Kronisk Syge, hun deltog i fællesrejser (Sovjetunionen og Berlin), var på ophold på Løgumkloster og Maribo Højskole, deltog i ud i det blå-busture og julearrangementer. Hun var med lige så længe hun kunne. Derefter deltog hun i stolegymnastik og kirkekaffe i mødelokalet i Højvangsparken i Rønne.

Anna-Lises børn og børnebørn, og her til sidst også oldebørn, var hende en god støtte i den sidste del af hendes liv, og der var altid mulighed for en frokost eller en gang kaffe og Pedersker-kage for dem, der kom forbi, fortæller Jette Overlund-Sørensen.