– Da jeg ikke var interesseret i at overtage gården, ville far hellere lave noget andet. Han blev ansat i Edgar Nielsens vognmands- og entreprenørvirksomhed i Aakirkeby, hvor han først var arbejdsmand og derefter på kontoret, indtil han som 62-årig gik på efterløn, fortæller sønnen, Jens Rømer Olsen.
En kilde til inspiration
Poul Olsen betegnes som et menneske med et lyst sind, hvilket også hjalp ham igennem modgang, som da hustruen døde, kun 61 år, og han også mistede datteren Helle for mange år siden.
– Han var en god far og en kilde til inspiration for hele familien. Han havde et godt liv med mange glæder, siger Jens Rømer Olsen.
Da Poul Olsens arbejdsliv var slut, flyttede han til Nyker og et dødsbo, som han brugte sin energi på at renovere. Senere mødte han Norma, og de to boede sammen i Hasle i cirka 10 år, indtil hun døde.