'Da han læste Mein Kampf besluttede han, at det var på tide at komme væk'

Mogens Lau har skrevet en bog om den tyske kunstsamler Herbert von Garvens, der flygtede til Bornholm før krigen. Han ligger begravet i Olsker, men efterlod inden sin død et stort aftryk i det bornholmske kunstnermiljø.

Du har arbejdet i Toldvæsnet hele livet. Hvordan opstod interessen for kunst?

– Jeg tegnede som barn og har altid interesseret mig for kunst. Som voksen tog jeg kurser på Folkeuniversitetet i København, og begyndte at læse kunsthistorie på Åbent Universitet i Aarhus, da jeg var 48. Det er primært det bornholmske kunstnermiljø, der interesserer mig. Den tidlige modernisme, som også er omdrejningspunktet for samlingen på Bornholms Kunstmuseum. Weie og Isaksen og så videre. Men det er nok primært Kristian Zahrtmann, der har fascineret mig mest, og det endte også med at jeg skrev et bidrag til en bog om Zahrtmann, der blev udgivet af Bornholms Kunstmuseum i 1999.

Du var formand for Gudhjem Museum fra 2001 til 2015, og du har skrevet bøger ved siden af dit arbejde som tolder?

– Ja, jeg har skrevet 15 bøger cirka. Blandt andet en bog om toldbygningerne på Bornholm, og '192 øjeblikke af Gudhjems historie', og en bog om Ernst Køie, og senere også en om hans søn, Henning Køie. Sidstnævnte skrev jeg sammen med boghandler Jan Jørgensen.

Hvornår fik du ideen til at skrive en bog om Herbert von Garvens?

– Jeg var ved at indsamle materiale til en bog om maleren Claus Johansen, som blev udgivet af Bornholms Kunstmuseum i 2007, og i den forbindelse fortalte Lars Kærulf, daværende museumsdirektør, at museet havde nogle breve liggende fra Herbert von Garvens. Von Garvens var en af de eneste, der samlede på Claus Johansen før krigen.

Hvem var Herbert von Garvens?

– Han kom fra en tysk adelsslægt. Hans far fabrikerede landbrugsmaskiner og blev adlet af den tyske kejser. Familien boede på et stort slot i nærheden af Hannover. Herbert von Garvens blev født i 1883, og han var homoseksuel og meget interesseret i kunst. Det var problematisk i det miljø. Men efter farens død i 1913 åbnede han et galleri, hvor han udstillede sin private samling fra en to år lang dannelsesrejse, han var blevet sendt på af sine forældre i begyndelsen af 1900-tallet. Han havde øje for kunst og brugte al sin tid på det. Han havde blandt andet et Gauguin-relief i bronze og en Kandinsky, som blev solgt for 52.000 D-mark efter hans død.

– Han kom til Bornholm første gang i 1925 og købte i 1931 landejendommen Abildgaard i Sandkaas. Han indrettede seks lejligheder i huset, som han lejede ud til danske kunsterne. Da han læste Hitlers Mein Kampf i 1936 besluttede han, at det var på tide at komme helt væk. Han var forfulgt hele sit liv. Først på grund af sin homoseksualitet og senere under besættelsen, fordi han var tysker.

Hvad handler bogen om?

– Det centrale i bogen er brevene til Eli Rasmussen, hans partner, som han mødte i Søstrene Ankers kunstpavillon i Sandkaas sommeren 1940. Eli Rasmussen boede på Langeland, men var på besøg hos sin søster i Svaneke, da de mødte hinanden. De fik 13 år sammen og efter Herbert von Garvens død blev der indleveret godt 200 breve fra deres korrespondance til Bornholms Museum. Det, der især gennemsyrer brevene, er angsten for, at man skal få øje på ham og smide ham ud, for han havde kun midlertidig opholdstilladelse, ikke arbejdstilladelse. Han blev først dansk statsborger i 1951.

Var han rig?

– Nej, han var altid i pengenød. En stor del af hans formue blev konfiskeret af tyskerne, men han fik dog reddet en del ting ud, blandt andet billeder, porcelæn, sølvtøj og andet. Han købte og solgte kunst hele sit liv. Kunsten omsatte han på auktioner i København og han kendte alle marskandisere på Bornholm. To billeder fra hans samling hænger på amerikanske museer. Værker af Robert Delaunay og James Ensor, som i dag er forsikret for mange millioner. Han lånte dem ud via en tysk kunstsamler, som endte med at sælge dem uden Herbert von Garvens samtykke.

Hvilken mennesketype var han?

– Han var en markant skikkelse i området, han skilte sig ud. De andre i tyskerkolonien på Bornholm holdt sig meget for sig selv, men han omgikkedes alle. Han tog toget, gik eller cyklede. Både til Gudhjem og Rønne. Han har virkelig været et behageligt, usnobbet menneske. Og det beundrede de danske kunstnere ham for. Han så på det, der var på lærredet, ikke på navnet nede i hjørnet.

Hvad døde han af?

– Han døde af kræft. Han røg som en skorsten. Det andet gennemgående tema i de breve, han skrev under krigen, var manglen på cigaretter. Han døde i 1953 og ligger begravet i Olsker.

Mogens Lau

Bopæl: Rønne

Alder: 83 år

Uddannelse: Realeksamen fra Østre Skole. Tolder i etaten. Først i lære i Rønne Toldkammer, så et par år som tolder i Gedser og derefter i Roskilde. Og så kom vi tilbage til Rønne i 1968, hvor jeg var tolder frem til 2002, hvor jeg gik på pension.
Exam. art.

Civilstatus: Gift med Grethe Lau

Fritidsinteresser: Sidder i bestyrelsen i Bornholms Historiske Samfund.

Et portræt af Herbert von Garvens pryder forsiden af Mogens Laus nye bog. Den 5. januar åbner en udstilling om Herbert von Garvens på Bornholms Kunstmuseum. Her præsenteres et udvalg af breve og kunstværker, der giver et kik ind i den tyske kunstsamlers tid på Bornholm. Foto: Anette Vestergaard