Mærkeligt og skævt
Hvad er typiske opgaver for din virksomhed?
– Jeg plejer at sige, at det er det mærkelige og det skæve. Typisk opgaver på under 100.000 kroner, som kan laves på fem-seks dage. Jeg laver lidt specielle ting som bindingsværk, vinduer, terrasser, og jeg monterer drivhuse og havestuer for et par firmaer.
– Jeg var i en længere periode byggeleder på renoveringen af Lærlingenes Hus i Sandkås.
Jacob Lund er stadig med i Socialdemokratiet, og det bliver der ikke ændret på, fastslår han. Men han er nu uden tillidsposter, efter at han netop er gået af efter mange år som formand for partiets afdeling på Nordbornholm.
Hjemmeværnet fylder en del af fritiden. Her er han blevet chef for Stabskompagni Hammershus (det tidligere haslekompagni), og han underviser på Hjemmeværnsskolen.
Jacob Lund har boet sammen med Anne Mari siden 1985. De bor på en ejendom på Stavsdalvej, som de overtog en måned efter, at de blev gift i 1990. De har fire børn og et barnebarn.
Direktøren i Østerlars
Det lokale engagement blev vakt til live, da brugsen lukkede, og en borgergruppe gik i gang med at etablere en købmandsforretning. Jacob Lund fik den flotte titel som direktør for Butikshuset Østerlars ApS.
– Det er jo bare frivilligt arbejde. Det lyder farlig fint at være direktør, men det handler om at stå i spidsen for selskabet, som ejer ejendommen og lejer ud til købmanden og beboelsen ovenpå.