KØB ABONNEMENT
NATUR / 23. FEB • 19:00

Stoltze med klar melding: Vi bekymrer os om det forkerte

Stoltze med klar melding: Vi bekymrer os om det forkerte
Michael Stoltze har særligt specialiseret sig i sommerfugle med en ph.d. i danske sommerfugle. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
Journalist

Michael Stoltze mener ikke, at vi skal bekymre os om dyrenes overlevelse i frosten. Hans egne bekymringer ligger et andet sted.

Når frosten bider, og sneen ligger tung over haver og skove, kan man fristes til at sende en bekymret tanke til dyrene udenfor. Men den bekymring er ofte misforstået, mener biolog Michael Stoltze.

Han mener, at vi bekymrer os for meget om de forkerte ting i naturen.

– Det er helt fint, at man tænker: "Nu bliver det hamrende koldt og frostvejr, og hvad sker der med naturen? Bryder det hele sammen?" Det overordnede budskab er, at det gør det ikke, men det skubber til nogle ting. Naturen har nogle måder at reagere på. Vinteren er en naturlig prøvelse for naturen og for dyrene.

Frostgraderne er en del af et årshjul, som nogle dyr kæmper med at overleve, men det er altså ikke et større problem, forklarer Michael Stoltze.

– De overlever på forskellige måder ved at gå i dvale, gå i ly eller gå i stå. Det er de tilpasset til på forskellige måder, så de klarer normalt vinteren. Men vinteren er også en prøvelse, og hvis det bliver en meget streng vinter med hård frost, så er der flere individer af for eksempel fugle, der ikke kan klare det, mens andre trives fint og ligefrem bedst i frost - for eksempel en del insekter.

Den unødige bekymring handler ofte om, at vi mennesker mangler viden om dyrenes adfærd, forklarer Michael Stoltze. Derfor stiller han sig altid gerne frem for at videregive sin viden.

– Mennesker skal lære at forstå, at hver eneste art kæmper for at overleve på forskellige måder og har tilpasset sig gennem millioner af års udvikling. Der er en hel del, der dør, og det er sådan det er. Det holder naturen i balance.

– Vi skal lade være at bekymre os over, om naturen kan klare at være natur, for det kan den godt.

Arkivfoto: Lis Rømer
Arkivfoto: Lis Rømer

Stoltze bekymrer sig også

Det betyder dog ikke, at mennesker helt skal stoppe med at bekymre sig om naturen, men det skal gøre "på den rigtige måde", forklarer Michael Stoltze. Han går nemlig også selv rundt og bekymrer sig på naturens vegne.

– Jeg er bekymret for forurening, og om vi giver naturen nok plads. Naturen skal have plads til at udfolde sig. Vi begrænser naturen i det, fordi vi er så mange, og vi bruger så meget. Vi fylder helt enormt meget. Det ville slet ikke gå, hvis alle brugte lige så meget, som vi bruger i Vesten. Derfor skal vi lære at bruge mindre og samtidig have gode liv.

En stor del af den opgave ligger hos politikerne. Der er dog allerede gode tiltag i gang for at skabe mere plads til natur, lyder det fra naturformidleren. Her hentyder han til den grønne trepart, der er en politisk aftale, som blev indgået i 2024.

Formålet er blandt andet at reducere forurening og skabe mere og bedre natur. Opgaven er delt ud til 23 lokale treparter, der skal gøre papirarbejdet til virkelighed ved at omlægge arealer til mere natur. På Bornholm er Michael Stoltze et af medlemmerne i den lokale styregruppe, der står for arbejdet i regionskommunen.

I den lokale trepart på Bornholm har styregruppen valgt at fokusere på projektet "Det Bornholmske Højland". Ideen er at skabe et stort, sammenhængende naturområde på Bornholm, der kommer området til at strække sig fra Bornholms spids, ned gennem Rø Plantage og til og med Almindingen.

– Arterne skal nok klare sig, bare de har plads, og deres områder ikke bliver forurenet med skadelige stoffer. Det er blandt andet det, man arbejder på i den grønne trepart. På Bornholm sørger vi for, at naturen har god plads at udfolde sig på og sørger for, at naturen ikke bliver forurenet.

– Gør vi det, så skal det hele nok gå godt. Også selvom vi udnytter nogle områder meget til landbrug, men det skal vi jo gøre for at få noget mad.

Michael Stoltze er biolog, naturformidler og er en del af styregruppen i den lokale grønne trepart for Danmarks Naturfredningsforening Bornholm. Arkivfoto: Claus Garde Bergmann
Michael Stoltze er biolog, naturformidler og er en del af styregruppen i den lokale grønne trepart for Danmarks Naturfredningsforening Bornholm. Arkivfoto: Claus Garde Bergmann

Råd til haveejere

Selvom en stor del af løsningen ligger hos politikerne, kan man også hjælpe naturen på vej hjemme i haven. Det kan man for eksempel gøre ved at lave bosteder for pindsvin og salamandere.

– Hvis man fjerner for meget fra sin have og ikke har høstakke eller kvasbunker, så mangler for eksempel pindsvin et sted at være. Derfor anbefaler man, at man laver nogle store bunker af kvas, så de kan gemme sig.

Én ting, man dog skal passe på med, er at fodre fugle.

– Det går nok, hvis man gør det i et lille omfang. Men man gør det for sin egen skyld for at kunne se på nogle fugle.

Men man skal ikke gøre det med store mængder fuglefoder, forklarer Michael Stoltze.

– Hvis man fodrer rigtig voldsomt, så forurener man simpelthen naturen. Jægere fodrer nogle gange rigtig meget for at få noget at skyde på. Man ser det for eksempel med fasanudsætninger og andeudsætninger, hvor fodringen forstyrrer naturens gang og resulterer i natur med voldsom forurening. Man tilføjer naturen næringsstoffer i mængder, som de fleste arter, slet ikke tåler.

Vi er nødt til at ændre naturen for at få nok at spise og steder at bo, konstaterer Michael Stoltze.

– Men ellers skal vi acceptere, at naturen er, som den er og har brug for plads.



Følg debatten på facebook!










FÅ ABONNEMENT