Fonde redder Bornholms vilde natur

Gennem mere end 100 år har fonde og foreninger opkøbt, fredet og genskabt nogle af øens mest enestående naturområder – senest Randkløve Skår.

Den bornholmske natur er både smuk og meget anderledes end resten af landets. Derfor skal den fredes og bevares så godt som muligt; det er dog ikke altid lige let.

Men heldigvis har mange fonde og foreninger gennem tiden hjulpet med at opkøbe og frede naturen med sine mange kulturminder. I 2025 købte Danmarks Naturfond 50 hektar af det naturskønne Randkløve Skår for at genskabe ældre tiders popularitet. Naturen i området var allerede blev fredet i 1904. Formålet med købet var således at lave en mere turistvenlig adgang og kendskab til stedet smukke natur.

I slutningen af 1800 havde tyskerne opkøbt pensionater og hoteller på Bornholm. Hotel Helligdommen ved den særprægede klippekyst var en af dem, og ved Sandvig havde tyskere købt pensionater og grunde, der strakte sig op mod Hammershus. Her skulle der opføres en stor tysk villa by med navnet NEU BORNHOLM. Særlig det sidste var årsagen til dannelsen af Foreningen Bornholm i 1906. Foreningen købte pensionaterne med grundene for næsen af de tyske spekulanter og forærede det til den danske stat. Bagefter købte foreningen også Helligdomsklipperne, der senere blev overtaget af Danmarks Naturfond, som i 1960 også købte Døndalen.

Den gamle Hammerhavn var anlagt for stenindustrien, men ophørte i 1972. Havnen skulle bagefter forvandles til lystbådehavn med faciliteter til turisterne. Men hvem skulle betale, det var spørgsmålet efter mange års tovtrækkeri endte sagen hos Fonden Realdania, som både betalte den nye havn, samt opførte de sjove træhuse med kiosk, opholdsrum med pejs og toiletter og baderum for lystsejlerne. Denne fond har i en periode brugt en milliard til bornholmske projekter.

Mærsk Fonden har foræret 140 millioner til Hammershus. De 40 millioner var øremærket til det nye besøgscenter kaldt ”Brohuset”, resten til den gamle borgs vedligeholdelse.

Svartingedalen kaldes en smuk og spændende sprækkedal nord for Hasle. Dalen var privatejet, men fredet. For nogle år siden købte Fugleværns Fonden under Dansk Ornitologisk Forening en stor del af dalen, især på grund af det rige fugleliv i en typisk bornholmsk sprækkedal. De mange gamle løvtræer får lov til at rådne uden at blive fjernet, hvilket giver sprækkedalen en utrolig stor biodiversitet.

Ovennævnte havde som muremester opført de berømte Hvide Hus Hoteller. Efter Aage W. Jensens død blev hotellerne solgt, formuen skulle anvendes til en fond, der købte truede fugle- og naturlokaliteter. På Bornholm købte fonden for nogle år siden Kåsegård syd for Paradisbakkerne, da der til gården også var en sjælden naturtype. En såkaldt klippeløkke med ener og slåen, vandhuller og græssende kreaturer. Da stedet aldrig har været dyrket, er løkken også voksested for den sjældne orkide kaldt hyldegøgeurt.

Allerede i 1804 var Randkløve Skår en seværdighed der blev omtalt i Peder Nikolaj Skougaards beskrivelse over Bornholm og omtalte stedet som en stor og ”gruelig fjeldrevne”.

Randkløve skår er en 50 meter lang, to meter bred og 15 meter dyb revne i de smukt afrundede kystklipper. Fra toppen af skåret er der en smuk udsigt over havet og nordpå langs klippekysten mod Gudhjem. Skåret er altid imponerende, især om formiddagen i modlys, hvor solen skinner over det glitrende hav og oplyser revnens spændende farver.

Berømte personer på besøg

Under sit bornholmske besøg i 1833 var kronprinsen, den senere Frederik 7., også ved Randkløve Skår og sprang over den ”gruelige” revne. Det samme gjorde den unge Holger Drachmann i 1865 og omtalte det i sin dagbog: ”Jeg gjorde i går et frygteligt spring fra den ene klippe til den anden ved det brusende hav”.

Det blev først fredet i 1905, bagefter blev stedet omtalt som en af øens største turistattraktioner. Der var adgang til området fra klippestien langs kysten fra Saltuna eller Ypnasted. En lettere vej udgik fra Hotel Randkløve ved landevejen (Randkløvevej 26) og følge den en kilometer lange sti ud til kysten med klippespalten.

Da hotellet blev nedlagt, blev det solgt som et privat behandlingshjem med adgang forbudt. Selv om stien fra gården var tinglyst som offentlig, havde man fjernet P-skiltet, og derefter forsvandt de fleste turister.

Foruden de afrundede klipper ved selve skåret er det et af de smukkeste områder på den bornholmske klippekyst. Nogle steder med høje klipper andre steder fører små stier ud til små vandhuller mellem klipperne, kaldt rock pools, med havvand fra Østersøen, der med solens hjælp er forvandlet til ferskvand med salamandre, strandtudser og grønbroget tudse. Kanterne ligner små enge med den sjældne melede kodriver, kantbælg og forskellige arter af orkideer.

Småskovene langs kysten med aske og elmetræer er berømte lokaliteter for blå og hvid anemone samt orkideer som tyndakset gøgeurt og æg-bladet fliglæbe. Helt ude i kystklipperne vokser hedelyng mellem slåen og ener. I klippernes revner kan man finde de sjældne bregner som sort, nordisk og rundfinnet radeløv.

Danmarks Naturfond har købt 50 hektar af området med nærliggende marker, skove og selve Skåret. Man vil gøre parkeringen ved landevejen mere synlig, stien til kysten skal udbedres. Markerne skal hverken dyrkes eller gødes, der skal være naturligt græs med køer. Samtidig bliver der anlagt sheltes med gratis soveplads og være skilte over området. Tænk sig at sove med lyden af nattergalens sang, frøernes kvæk og havets hvisken.

Tusind tak.

Epilog

Klippestien langs kysten blev tidligere kaldt Coprastien. Mange mener, navnet skyldes en besøgende journalist fra København, som havde set en lokal fisker komme gående langs stien med en død hugorm på en pind. I en kronik omtalte han synet og kaldte den Coprastien efter skovens jungleagtige natur. Det er ikke rigtigt.

Den sande historie om navnet skyldes derimod dette. Da de velhavende ejere af sommerhuse ved kysten skulle have indlagt telefoner var der for langt fra masterne langs landevejen. Derfor blev der opsat telefonmaster langs klippestien. På hver eneste mast sad et lille metalskilt med leverandørens navn: Copra. Derfor kaldte de lokale i mange år stien dette navn.