Weekendens stjerneskud består af resten fra Halleys Komet. Blandet vejr kan dog gøre, at det bliver svært at spotte dem på nattehimlen.
Har du planer om en tur ud under den bornholmke nattehimmel, kan det betale sig at kigge op.
Lige nu er Jorden nemlig på vej gennem den årlige meteorsværm Oriniderne. Selv om den største oplevelse først kan opleves senere på ugen, er der allerede gode muligheder for at se et sjterneskud i weekenden.
Orinoiderne stammer fra støv og små partikler, som kometen Halley har efterladt på sin vej gennem solsystemet. Når jorden passerer gennem sporet, rammer partiklerne atmosfæren med høj fart og brænder op. Det er det, vi ser som stjerneskud.
De bedste muligheder
Under gode forhold kan Orioniderne give mellem 20 og 25 stjerneskud i timen. I praksis vil de fleste dog kunne se færre.
Det bedste tidsrum at sætte sig til rette for at nyde showet er ifølge TV 2 Vejret fra lige efter midnat til de tidlige morgentimer. Man skal især kigge mod øst eller sydøst, hvor stjernebilledet Orion befinder sig. Derudover er det en god idé at bevæge sig væk fra byernes lys og lygtepæle, så øjnene får de bedste muligheder for at se de svage lysglimt på nattehimlen. Selv hvis forholdene ellers er gode, kan skyer dog sætte en stopper for stjernekiggeriet.
DMI's vejrkort viser nemlig, at et tungt skydække kan trække ind over Bornholm. Derfor kan det blive en kamp mellem skyerne og stjerneskuddene, hvis man vil have et glimt af Orioniderne i weekenden.
Halleys komet passerede senest Jorden i 1986 og vender først tilbage i 2061. Indtil da må vi nøjes med de små rester fra kometen, som hvert år giver os Orioniderne.