Henover de seneste år er bælgfrugter såsom linser, bønner og ærter kommet mere ind på dagsordenen af, hvad man bør spise mere af - og så har de et lavere klimaaftryk end en del andet.
Nu vil Food Bornholm også have det til at blive mere inspirerende og lettilgængeligt at få flere bælgfrugter ind i hverdagen. Derfor har de udgivet den gratis opskriftborg 'Bælg', hvor der er opskrifter, viden og praktiske greb til at gøre arbejdet med bælgfrugter nemmere.
Det skriver Food Bornholm i en pressemeddelelse.
"Opskriftsbogen henvender sig til alle, der ønsker at spise mere plantebaseret – uanset erfaring i køkkenet. Her får læserne en enkel introduktion til bælgfrugter med udgangspunkt i Food Bornholms egne kvalitetsprodukter, kombineret med inspiration til smag, tilberedning og variation," lyder det i en pressemeddelelse.