KULTUR / 27. AUG • 17:07

Tidligere elev står bag charmerende gavlmaleri

Tidligere elev står bag charmerende gavlmaleri
"Det kommer til at bringe smil og glæde de næste mange år," skriver skolen på Facebook om det nye gavlmaleri. Foto: Rønne Privatskole
Journalist

Naboerne var inviteret med, da Rønne-skole indviede torsdag et gavlmaleri, som 25-årige Nannako Kimbara Asti har arbejdet på hele sommeren.En hvid gavl på Rønne Privatskole har de seneste uger fået et skud farver og et sympatisk motiv. Et barn i blåt tøj, der matcher torsdagens smukke himmel, holder en vandkande i hænderne og lader dråberne regne ud over en spirende plante.

Bag værket står Nannako Kimbara Asti, der er tidligere elev på skolen. Hun studerer visuel kommunikation på Det Kgl. Akademi i København, og det er hendes første vægmaleri.

Arbejdet har været i gang siden slutningen af maj.

– Det har været været perfekt, for jeg var rigtig glad for at gå her. Mange af mine lærere er her stadig, men alle børnene er nye, siger Nannako Kimbara Asti om oplevelsen.

Hun er 25 år, så de elever, der netop er gået ud af 9. klasse, var i børnehaveklassen, da kunstneren havde sit sidste år på skolen, fortæller hun.

Nannako Kimbara Asti har tilbragt mange timer på stilladset, mens hun har udsmykket gavlen på sin gamle skole. Privatfoto
Nannako Kimbara Asti har tilbragt mange timer på stilladset, mens hun har udsmykket gavlen på sin gamle skole. Privatfoto

Skolens yngste elever fra 1., 2. og 3. klasse har bidraget til værket med blomster, der enten er malet på væggen eller lavet i keramik.

Ved indvielsen holdt kunstneren en tale, hvor hun fortalte om sine tanker og symbolikken. Et af budskaberne med vandingen er, at man skal lære at passe på ting, som skal vokse frem, hvilket hænger godt sammen med livet på en skole. Der er også en kobling til gadens navn, Kandegade, og den gamle brønd for enden af gangen.

– I nærheden er der en gammel brønd, og jeg tænker, at barnet går hen og henter vand ved brønden, fortæller Nannako Kimbara Asti, der er sprunget ud af en kunstnerfamilie, og hvis mor, Kumiko, arbejder i privatskolens SFO.

Skolens børn var med til indvielsen, og det samme var en gruppe naboer, som skolen havde inviteret.

– Vi var 15-20 naboer, som nikkede anerkendende, for vi synes, det er varmt, hyggeligt og rart gavlmaleri, som giver et levende indtryk af skolen, fortæller nabo Esben Ørberg, der deltog ved indvielsen.

Bunden af det to etager høje gavlmaleri har elever fra 1.-3. klasse udsmykket med blomster - nogle dem af lavet med keramik. Deres navne står side om side med værkets ophavskvinde. Foto: Rønne Privatskole
Bunden af det to etager høje gavlmaleri har elever fra 1.-3. klasse udsmykket med blomster - nogle dem af lavet med keramik. Deres navne står side om side med værkets ophavskvinde. Foto: Rønne Privatskole


Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT