Ligesom i år kommer Pride på Bornholm til at være i uge 34 i 2027, hvor der vil være show på Store Torv 28. august næste år.
Det skriver Pride Bornholm i en pressemeddelelse, hvor det dermed slås fast, at priden på Bornholm vender tilbage.
"Bestyrelsen er gået i gang med arbejdet til næste års Pride. Det er bl.a. sponsorer og samarbejdspartnere, der skal på plads som det første. Dermed bliver rammen for priden dannet, og så kan vi begynde at fylde ud," skriver Pride Bornholm i pressemeddelelsen, hvor det tilføjes, at man satser på en pride af samme størrelse som i 2026.
"Hvilket tema priden får, og hvilke arrangementer, kunstnere osv. vi kommer til at præsentere, kan vi ikke sige noget om endnu, men vi melder ud om det hele, ligeså snart vi har det på plads," skriver foreningen videre.